Regina Maria Pia (1863)

  Regina Maria Pia
Klasse
TypePanserskib
KlasseRegina Maria Pia-klassen
SøsterskibeSan Martino, Castelfidardo, Ancona
Historie
VærftLa Seyne, ved Toulon, Frankrig
Påbegyndt22. juli 1862
Søsat28. april 1863
Taget i brug17. april 1864
Udgået1904
SkæbneOphugget
Tekniske data
Deplacement4.201 t.
Længde75,5 m
Bredde15,2 m
Dybgang6,4 m
FremdriftMaskineri: 2.924 HK.
Sejl: tre-mastet skonnert, senere tre-mastet bark.
FartMaskine: 13,0 knob
Rækkevidde2.600 sømil ved 10 knob
Panser120 mm støbejern
Besætning480
Artilleri4 styk 20,3 cm riflede forladere
22 styk 16,4 cm riflede forladere
Senere:
2 styk 22,0 cm riflede forladere
9 styk 20,3 cm riflede forladere
Endnu senere:
8 styk 15,2 cm riflede
5 styk 12 cm riflede
4 styk 57 mm hurtigtskydende
8 styk 37 mm revolverkanoner
TorpedoerTre torpedoapparater ved sidste omarmering

Panserskibet Regina Maria Pia lagde navn til den fjerde og hidtil største serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Værftskapaciteten i Italien var begrænset, så marinen måtte gøre brug af udenlandske værfter. De fire skibe i Regina Maria Pia-klassen blev derfor bygget i Frankrig, der var et foregangsland for panserskibsbygning, og marinen fik moderne konstruktioner med jernskrog, der alle holdt i 40 år eller mere. Navnet Regina Maria Pia (dronning Maria Pia) var til ære for kong Viktor Emanuel 2.'s datter Maria Pia, der var gift med den portugisiske konge Ludvig 1.

Maria Pia og dens søstre fik efter en større ombygning sat kanoner op, der pegede for- og agterud. Til gengæld blev der fjernet panser i begge ender.

Tjeneste

Regina Maria Pia deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa mod den østrigske flåde i juli 1866. Skibet lå som nummer to i den agterste 3. division af den italienske flåde, efter Re di Portogallo og deltog i kampen mod det østrigske skrue-linjeskib Kaiser.[1]

Efter krigen mod Østrig fik skibet nyt artilleri i to omgange. I 1888-90 blev det ombygget for sidste gang, og fik ved den lejlighed rigningen erstattet af militærmaster. Det velbyggede skib holdt helt til 1904.

Litteratur

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.

Noter

  1. ^ Lybeck, s. 162