Raklev er en tidligere landsby i Raklev Sogn.
Raklev landsby bestod i 1682 af 10 gårde, 1 hus med jord og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 376,4 tønder land skyldsat til 86,90 tønder hartkorn.[1] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[2]
Den kraftige byudvikling i tilknytning til Kalundborg i efterkrigstiden bevirkede, at der blev nedsat et byudvikllingsudvalg, som i en byudviklingsplan fra 1962 udpegede Raklev bys sydlige jorder til mellemzone, det vil sige til områder, som måtte forudses inddraget i byudviklingen på længere sigt. Byudviklingen bevirkede, at Raklev efterhånden blev opslugt som forstad til byen og nu udgør en integreret bydel i Kalundborg. Stort set hele den sydlige del af Raklev bys jorder er udstykket til villaer.[3]
Noter
- ^ Pedersen, s. 36
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Kauffman, s. 51
Litteratur
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark", SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
| Denne artikel om lokaliteten Raklev kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|
| Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |