Øen er 22 km lang, har et areal på 93,6 km2 [1] og har 9.328 indbyggere (2011). Den vigtigste by på øen er byen med samme navn, Rab, selvom nabolandsbyen Palit har den største befolkning. Den højeste top er bjerget Kamenjak der er 408 moh. Den nordøstlige side af øen er hovedsageligt gold karst, mens den sydvestlige side er dækket af en af Middelhavets sidste egeskove.
Der er færgeforbindelser fra øen Rab til fastlandets havn Stinica og til naboøerne Krk og Pag.Tidligere var der flere daglige forbindelser med vandfly fra Rab til Zagreb og til Rijeka via Rijeka Lufthavn i Omišalj på naboøen Krk, men de blev indstillet i 2016.[2]
Øen Rab blev først nævnt i en græsk kilde Periplus of Pseudo-Scylax (360 f.Kr.) og derefter af andre græske og romerske geografer under navnet Arba. Liburnere er de ældste kendte indbyggere på øen. Arba var også navnet på den liburnske bosættelse i den moderne by Rab. Det er ikke sikkert, hvor gammelt dette navn er; det kan være lige så gammelt som bebyggelsen, hvilket betyder fra begyndelsen af jernalderen. Det illyrisk-liburanske ord Arb betød 'mørkt, dunkelt, grønt, skovklædt'. Derfor bør navnet Arba forstås som et toponym, der betyder "den sorte ø", på grund af de rige fyrreskove, der engang voksede på øen.
Efter det 1. århundrede e.Kr. blev den beskrevet af mange andre græske og romerske forfattere under navnene Arba og Arva.
Dens middelalderlige dalmatisk talende befolkning brugte Arbe, Arbia, Arbiana, Arbitana og oftest Arbum i dokumenterne skrevet på latin.
Sankt Marinus, grundlæggeren af ministaten San Marino, stammede fra Rab, hvorfra han flygtede under kejser Diocletians religiøse forfølgelser.
Den tidligste biskop af Arba, hvis navn er bevaret i et eksisterende dokument, er Titianus, en deltog i et koncil afholdt i 532 i Salona, ærkebispesædet, hvor Arba var en suffragan. Blandt underskriverne af det andet koncil i Nicea var en biskop af Rab, nemlig Ursus. ("Ursus episcopus Avaritianensium ecclesiae" Ursus af Rab)[3][4] Den 17. oktober 1154 blev Arba i stedet knyttet til ærkebispedømmet Zadar. Ved den pavelige bulleLocum Beati Petri af 30. juni 1828 sluttede bispedømmets historie og dets område blev forenet med det Det romersk-katolske stift Krk.[5][6] Arba er i dag opført af den katolske kirke som et titulært sæde.[7]
Under renæssancen blev det regeret af Venedig fra 1409 til slutningen af det 18. århundrede efterfulgt af et kort mellemspil under Napoleon. Det blev i 1815 annekteret af Habsburgerne, og forblev under østrigsk styre indtil 1918.
Da et flertal af dens indbyggere var italiensktalende, søgte lokalbefolkningen at komme under Kongeriget Italien, men Italien besluttede til sidst at afstå øen til Jugoslavien i 1921, og mange af dens italiensktalende indbyggere rejste efterfølgende til Istrien og resten af Italien.
Øen Rab er rig på kulturarv og kulturhistoriske monumenter, der gør den til et populært feriemål. Rab er også kendt som en pioner inden for naturisme efter kong Edward 8. og Wallis Simpsons besøg.
Øen er i dag meget populær blandt turister og familier for sin smukke natur, strande, kulturarv og mange begivenheder, især Rab armbrøstturneringen og Rab-middelalderfestivalen kaldet Rapska Fjera.
Referencer
^"Coastline lengths and areas of islands in the Croatian part of the Adriatic Sea determined from the topographic maps at the scale of 1 : 25 000". Geoadria.
^Basić, Ivan (2018). New evidence for the re-establishment of the Adriatic dioceses in the late eighth century. Oxford. s. 261-287. ISBN978-1-138-22594-7.
.jpg)
