Kanalerne på Bømlo kaldes med rette for vandveje, og Røyksundkanalen har været benyttet i umindelige tider. Kanalen var en tryg genvej, og man slap for at sejle omkring Moster, men kun mindre både kunne passere. På de mest lavvandede steder måtte man trække båden gennem sundet ved lavvande .
Udbygget i 1800-tallet
I midten af 1800-tallet blev Røyksundkanalen udbedret. På den tid foregik det vigtige vårsildefiskeri, og det var et problem at notbådene ikke kunne komme gennem sundet. Planene for udbedring blev vedtaget i 1858, og arbejdet gennemført i 1859. Senere blev kanalen videre forbedret i 1874 og 1883-84. Den fik en bredde på 3 meter på det smalleste sted og 1,2 meters dybde ved normal vandstand. Mange som sejler gennem Røyksundkanalen fortsætter turen videre gennem Kulleseidkanalen, som stod færdig i 1859.
Populær for bådturister og badeland
Ved Røyksundkanalen blev der på 1980'erne bygget et populært feriecenter og badeland, og stedet blev en populær lystbådehavn. Der er plads til ca. 150 småbåde langs flydebroerne i gæstehavnen. Badeanlægget ligger lunt inderst i vigen.
I de senere år er dele af badelandet lukket, som følge af manglende vedligehold. Der har været flere ideer om at ombygge badeanlægget, og restaurere det igen.