Tidligere hed vejen Kirkegaardsvej, opkaldt efter Viborg Kirkegård der dækker det meste af den østlige side af vejen. Rødevej fik sit nuværende navn i 1902, opkaldt efter de røde murbrokker der igennem mange år var blevet læsset af på vejen som belægning.
Viborg Håndboldklub benyttede i klubbens unge år Eksercerhuset i nummer 4, som klubbens træningshal og hjemmebane.
Cykelløbet Post Danmark Rundt havde i årene 2000 og 2006 Viborg som målby for en etape. Efter nogle omgange på en rundstrækning der gik via Domkirken, endte feltet i en massespurt ved målstregen på Rødevej.[1]