Præsidentvalget i Tyskland 1989 fandt sted i Forbundsforsamlingen den 23. maj 1989. Her genvalgtes Richard von Weizsäcker som landets forbundspræsident. Han var den eneste kandidat ved valget, som blev afholdt i Bonn.
Forbundsforsamlingen bestod ved afstemningen af 1.038 medlemmer, hvilket gjorde, at det krævede 520 stemmer for at få absolut flertal. Der var 881 af medlemmerne, som stemte for von Weizsäcker.