Forbundsforsamlingen i Tyskland genvalgte 17. juli 1954 Theodor Heuss som Forbundspræsident, med 871 af 987 afgivne stemmer. Afstemningen blev afholdt i Berlin.
Heuss' kandidatur blev støttet af en koalition af CDU/CSU og FDP som også havde flertal i Forbundsdagen. Imidlertid opstillede SPD ikke nogen modkandidat ved valget, som dermed blev afgjort efter bare én valgrunde.
Berlin blev valgt som mødeplads som følge af folkeopstanden i DDR 17. juni 1953. Formålet var at styrke båndene mellem Vest-Tyskland og Vest-Berlin.
Forslaget om krigsforbryderen Karl Dönitz blev mødt med flere protester. KPD-repræsentanten Max Reimann kaldte Theodor Heuss for «en ulykke for det tyske folk» og pådrog sig ordensstraf af Forbundsdagspræsident Hermann Ehlers.
