Principe di Carignano |
---|
|
|
Type | Panserskib |
---|
Klasse | Principe di Carignano-klassen |
---|
Søsterskibe | Messina, Conte Verde |
---|
|
Værft | La Foce, Genova |
---|
Påbegyndt | Januar 1861 |
---|
Søsat | 15. september 1863 |
---|
Taget i brug | 11. juni 1865 |
---|
Udgået | 1875 |
---|
Skæbne | Ophugget |
---|
|
Deplacement | 3.446 t. |
---|
Længde | 73,0 m |
---|
Bredde | 15,1 m |
---|
Dybgang | 7,2 m |
---|
Fremdrift | Maskineri: 1.968 HK. Sejl: tre-mastet barkentine. |
---|
Fart | Maskine: 10,2 knob |
---|
Rækkevidde | 1.200 sømil ved 10 knob |
---|
Panser | 120 mm sidepanser af smedejern |
---|
Besætning | 572 |
---|
Artilleri | 10 styk 20,3 cm (72 pund) forladere 12 styk 16,4 cm riflede forladere |
---|
Panserskibet Principe di Carignano lagde navn til den anden serie af panserskibe i den nye italienske marine, der blev skabt, da Italien blev samlet i 1861. Skibet blev bestilt allerede i januar 1861 som søsterskib til kongeriget Sardiniens fregat Principe Umberto. Mens det var under bygning, blev designet ændret, så det i stedet blev søsat som et panserskib. Navnet henviser til fyrsterne af Carignano, der var en gren af kongehuset i Sardinien-Piemonte.
Tjeneste
Principe di Carignano deltog lige som de øvrige italienske panserskibe i slaget ved Lissa i juli 1866. Skibet ledede den forreste 2. division af den italienske flåde. Da admiral Persano – uden at signalere – valgte at skifte flagskib, kom 2. division langt foran de øvrige italienske skibe, og fik ingen indflydelse på slaget.[1] Efter krigen blev det omarmeret omkring 1870, men udgik allerede i 1875.
Litteratur
- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
- Otto Lybeck, Allmän Sjökrigshistoria, Bind 1: 1853-1914, Stockholm 1919.
Note