Porquerolles er den største og den vestligste af de tre hovedøer i Îles d'Hyères. Den er omkring 7 kilometer lang og og 3 km bred, med fem små rækker af bakker. Sydkysten er med klipper, men på nordkysten ligger en havn og strandene Notre Dame, La Courtade, og Plage d'Argent.
Øens landsby blev grundlagt i 1820, og et fyr blev bygget i 1837 og en kirke i 1850. Hele øen blev i 1912 købt af François Joseph Fournier, tilsyneladende som en bryllupsgave til hans kone; han plantede en vingård på 200 ha hvis vine var blandt de første der blev klassificeret som vin des Côtes de Provence.