Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe . Plancks strålingslov beskriver den elektromagnetiske stråling , som udsendes fra et legeme, der ellers er helt sort - et såkaldt sort legeme . Sortlegemestrålingen for hver frekvens
ν ν -->
{\displaystyle \nu }
B
ν ν -->
=
2
h
c
2
ν ν -->
3
e
h
ν ν -->
k
B
T
− − -->
1
{\displaystyle B_{\nu }={\frac {2h}{c^{2}}}{\frac {\nu ^{3}}{{\text{e}}^{\frac {h\nu }{k_{\text{B}}T}}-1}}}
hvor
B
ν ν -->
{\displaystyle B_{\nu }}
radiansen , hvilket er effekten pr. areal, pr. rumvinkel og pr. frekvens . Plancks konstant er skrevet som
h
{\displaystyle h}
c
{\displaystyle c}
lysets hastighed i vakuum ,
k
B
{\displaystyle k_{\text{B}}}
Boltzmanns konstant , og
T
{\displaystyle T}
temperaturen af det sorte legeme, målt i Kelvin. Plancks lov kan bruges til at udlede både Wiens forskydningslov og Stefan-Boltzmanns lov .[ 1]
Radiansen
B
λ λ -->
{\displaystyle B_{\lambda }}
bølgelængde
λ λ -->
{\displaystyle \lambda }
[ 1]
B
λ λ -->
=
2
h
c
2
λ λ -->
5
1
e
h
c
λ λ -->
k
B
T
− − -->
1
{\displaystyle B_{\lambda }={\frac {2hc^{2}}{\lambda ^{5}}}{\frac {1}{{\text{e}}^{\frac {hc}{\lambda k_{\text{B}}T}}-1}}}
Historisk var Plancks strålingslov en af de første kvantemekaniske resultater.
Kildehenvisninger
Spire
