Peter Ulrik Frederik Schjøtt
Peter Ulrik Frederik Schjøtt (født 31. august 1802 på Kølholt i Skibet Sogn ved Vejle, død 11. december 1873 ) var en dansk sognepræst og politiker.[ 1] Han var far til præsten Frits Schjøtt .
Frederik Schjøtt var søn af proprietær Søren Schjøtt og Christiane Sophie Balduin, og blev student fra Kolding lærde Skole i 1821, cand.theol. i 1830 og blev ejer af Kølholt samme år. I 1828 udgav han en digtsamling, Dania . Schjøtt var personel kapellan i Vissenbjerg Sogn 1835-1838 og opholdt sig derefter i Odense , hvor han redigerede Fyensposten . I 1843 blev han sognepræst i Askø Sogn og fik i 1851 i stedet Skallerup og Vennebjerg Sogne i Hjørring Amt .
Schjøtt stillede sig til valg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling den 5. oktober 1848 i Maribo Amts 3. distrikt (Juellinge ), men blev tabte valget til gårdfæster Christen Jensen Blak . Til gengæld blev han året efter valgt ved det første folketingsvalg 4. december 1849 til folketingsmand i Maribo Amts 2. valgkreds (Maribokredsen ).[ 1]
Han blev gift i Skibet Sogn 4. december 1830 med Theodora Christiane von Lichtenstein (31. januar 1802 i København – 25. november 1853), datter af regeringsråd i Dansk Ostindien , kammerjunker , major Frantz Theodor von Lichtenstein og Agathe Margrethe født Seyerøe.
Referencer
Litteratur
Povl Skadhauge, Peter Ulrik Frederik Schjøtt og Steen Steensen Blicher: Et Forsøg paa at støtte Blicher i Odense for 100 Aar siden , 1940.
Til Minde om Sognepræst Peter Ulrik Frederik Schjøtt , 1950.
Kilder
Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet
Teologi Udlandet Bevægelser Institutioner og forordninger Markante personer Universitetsteologer: ("skriftteologer") Biskopper Udgivelser Stridigheder Kontroverser Salmedigtere Komponister Regenter