Hans Peter Schannong, R. af D. (født 29. april1869, død 12. april1950[2]) var en dansk kunstcyklist og stenhuggermester i det store firma Schannongs Monument-forretning (grundlagt i 1884 af faderen Johan Schannong), fra 1912 til 1950.
Udover at være anden generation i Schannong-dynastiet, var Peter Schannong mest kendt for sit arbejde inden for udførelsen af mere end 70 mindesmærker og monumenter rejst af egen personlig interesse, til ære for kendte landsmænd og -kvinder. [3]
Hvor Minderne Taler
Munksgaard udgav i 1944 et værk ved N.E. Weis af Peter Schannong kaldet "Hvor Minderne Taler"[4], som orientering over de mest betydningsfulde mænd og kvinder for hvem mindesmærkerne var rejst af Schannong, i perioden 1930-1943.
Foruden Peter Schannongs personligt donerede mindesmærker i hans senere år, er mange af firmaets øvrige værker stadig at finde i dag, især på landets kirkegårde. Blandt andre:
Schannong-familien ligger begravet på Vestre Kirkegård og Solbjerg Parkkirkegård i København[14].
Da den sorte granit blev opdaget
Det var Fabrikant Johan Andreas Emilius Schannong (født 24. februar 1841, død 21. marts 1912), der i 1884 købte et bjergparti af sort diabas i Västervik, Sverige, der skulle danne grundlag for virksomheden. Johan Schannong var den første i verden til at bryde den svenske diabas, hvilket satte ham i spidsen som en stor dansk arbejdsgiver i ind- og udland, med en af de større skandinaviske stenindustrier under navnet J. Schannong Granitindustri.[15] Schannong havde egen fabrik i form af stensliberi og -saveri ved stenbruddet i Västervik med filialer i Skandinavien og hovedforretning i København. [16]
Schannongs stenhuggeri eksisterer stadig i dag (2021) under ledelse af 5. generation, Stenhuggermester Anders Schannong og hans søn Emil Schannong.[17] Stenhuggeriet er i dag en mindre forretning og arbejder inden for flere områder: mindesten, restaureringer, skulpturer, billedhuggerkunst, udsmykninger og bygningsarbejder.[18]
Peter Schannong kørte i 1890'erne som en af Danmarks mest fortræffelige kunstcyklister og repræsenterede Dansk Bicycle Club og Danmark på udenlandsk grund.
Schannong blev bl.a. hyldet med en æresmedalje af tyske Kejser Wilhelm i sommeren 1894, hvor han var draget til Stettin for at lære tyskerne kunsten at slibe den sorte svenske granit. Der blev afholdt en stor cykelkonkurrence i kunstcykling på op mod 70 mand, hvilket Schannong deltog i og endda afsluttede som sejrsherre.[19]
Referencer
^Fra bogen ¨Det Kongelige Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab¨, (1934) andet bind, broderfortegnelse side 263