Personlighedsforstyrrelser er som ordet antyder en forstyrrelse af personlighed og adfærd. En
personlighedsforstyrrelse viser sig på den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre på. Det skønnes, at 12-15% af befolkningen opfylder de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse.[1]
Personlighed er, defineret psykologisk, de vedvarende adfærdsmæssige og mentale egenskaber, der kendetegner mennesket. Personlighedsforstyrrelser er derfor defineret som oplevelser og adfærd, der afviger fra samfundets normer og forventninger.[2][3] Ofte starter forstyrrelsen i barndommen, og varer livet igennem.[4]
Om personlighedsforstyrrelser
For en personlighedsforstyrrelse defineres en række forskellige symptomer, men ens for dem alle er:
Være gennemgribende, unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
Gå ud over personen selv eller omgivelserne
Have varet siden ungdommen
Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom
Være til stede på mindst to af følgende områder: 1) erkendelse og holdninger, 2) følelser, 3) evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde behovstilfredsstillelse, 4) relationer til andre
Årsager til personlighedsforstyrrelse
Den mere præcise baggrund for de forskellige tilstande varierer mellem personlighedsforstyrrelser, men der er ingen tvivl om, at der er tale om et samspil mellem en medfødt biologisk sårbarhed og nogle miljømæssige eller udviklingspsykologiske faktorer.
Den psykoanalytiske teori, som oprindelig er udviklet af Freud i begyndelsen af 1900-tallet og siden er videreudviklet af hans efterfølgere, har detaljerede modeller for hvordan de vilkår, man udsættes for i barndommen, har betydning for om man får en personlighedsforstyrrelse; f.eks. fokuserer man på Freuds tese om den orale fase hvis man lider af dependent personlighedsforstyrrelse.
Behandling
En personlighedsforstyrrelse er en psykisk lidelse og ikke en psykisk sygdom. Tidligere anså man lidelsen for at være kronisk, men med indførelsen af nye moderne behandlingsmetoder er det ikke længere tilfældet.[kilde mangler]
Medicin: Indtil videre findes der ikke nogen medicin der virker på personligheden og dermed kan man ikke få medicin imod personlighedsforstyrrelser. Personer med personlighedsforstyrrelser er ofte mere sårbare overfor at få andre psykiske sygdomme som angst, depression eller psykose, hvilket der findes medicin imod. Det ændrer dog ikke på ens personlighed.
Psykoterapi: Mennesker med personlighedsforstyrrelse har mulighed for at få psykoterapi. Behandlingen strækker sig er ofte over 1-3 år og tager udgangspunkt i at man får indblik i sine psykiske mekanismer, og på den måde bliver i stand til at ændre dem.
Hjælp til omgivelserne
Mennesker med personlighedsforstyrrelser vil – uden at ville det – være vanskelige at have med at gøre for deres medmennesker. Men for at udvikle sig, har man brug for, at andre forstår lidelsen og kan møde én på den rigtige måde. Derfor er det vigtigt, at både pårørende og professionelle får undervisning og støtte i at forholde sig til mennesker med personlighedsforstyrrelser. [5][6]
Patientforeninger
Patientforeningen Forstyrret.dk blev stiftet i november 2009, af en gruppe mennesker der selv har personlighedsforstyrrelser. Foreningen henvender sig til alle uanset hvilke typer personlighedsforstyrrelser man måtte have. Forstyrret.dk ønsker at skabe bedre vilkår for berørte og pårørende, samt at øge kendskabet og forståelsen for lidelserne i den brede offentlighed.
I DSM er forstyrrelserne delt i tre grupper, de excentriske/underlige (f.eks. skizoid), de dramatiske/uberegnelige (f.eks. psykopati) og de ængstelige/hæmmende(f.eks. dependent).
Der findes to forskellige systemer til bestemmelse af psykiske lidelser: ICD-10 (International Classification of Diseases) og DSM-IV og nu DSM-5 (Diagnostical Statistical Manual). ICD-10 er udarbejdet af WHO, mens DSM-IV/-5 er det Amerikanske Psykiatriske Selskabs diagnosekriterier.
ICD-10 systemet bliver betegnet som det internationale system, men alligevel anvendes DSM-IV/-5 også i de fleste lande - fordi megen forskning på området foregår i USA, og man derfor er nødt til at kende DSM for at være fagligt opdateret. I Danmark diagnosticeres efter ICD-systemet.
^ abcdefghijklSpecialpsykolog i klinisk psykologi og i psykoterapi Christian A. Stewart-Ferrer: Borderline-håndbogen - et omfattende, frit tilgængeligt paper, som udover borderline i snæver forstand også perspektiverer i forhold til histrionisk, narcissistisk og dyssocial personlighedsstruktur og til borderline-personlighedsorganisation, og integrerer kognitiv og psykodynamisk tænkning.
