I nat jeg havde en underlig drøm,
jeg fløj bort over landet i tid og rum.
Jeg så på det sted, drømmen førte mig hen,
det var stranden ved Emmelev, jeg kendt igen.
Det var mørkt, det var ensomt og koldt,
men så steg op fra sandet et blussende bål.
Det løb langs med kysten mod syd og mod nord,
det lyst mod himlen, hvor guderne bor.
Weadke tar, Weadke tar

Og straks om bålet var folk i flok,
de dansed' og fested' og gik helt amok.
Jeg spurgte en pige, der hen til mig kom
hvad er det, I gør, og hvad handler det om?
Hun smilte til mig, og hun sagde:
Vi fester for lyset, for det, som vi tror.
Vi ofrer til Odin og Freja og Thor
og råber mod himlen, hvor guderne bor
Weadke tar, Weadke tar

Om bålet stod folk andægtigt og fromt,
væk var festen fra før, det føltes lidt tomt.
Jeg spurgte en præst, der hen til mig kom
Hvad er det, I gør, og hvad handler det om?
Han så på mig, og han sagde:
Bikebålet for Petri vi brænder i dag,
Sankt Peter den helgen, på ham vi tror.
Folk hvisked' mod himlen, hvor guderne bor.
Weadke tar, Weadke tar

Og atter drømmen tog mig hen
nogle hundrede år til stranden igen.
Om bålet stod folkene alt på ræd,
mændene fested', mens pigerne græd.
Jeg spurte én, og hun sagde:
Per's Aften det er, hvad vi fejrer i dag,
i morgen rejser vor mænd mod nord,
de rejser derop, hvor hvalerne bor.
Væk de tar, væk de tar,

Kam jurt, we wan en iilj heer mååge.
Lätj üs da troole ferdriwe!
Da troole foon iirtids we wan ferjååge.
We wan da troole ferdriwe,
Üt önj e nåcht da troole we siinje.
En biiken sü häl as e däi wan we tiinje.
Kaame ja änkeltwis unti bai bunke,
We wan da troole ferdriwe!
Wi driwe jam wäch än üt önj e junke.
Frasch wan we weese än bliwe!

Kom, vi vil tænde et bål
Lad os ånderne bortjage
Fortidens ånder vi vil fordrive.
Ånderne vi vil bortjage
Ud i natten ånderne vi sende.
Et biikebål så lyst som dagen vi vil tænde.
De komme enkeltvis eller i hobetal,
Ånderne vi vil bortjage
Vi driver dem bort og ud i mørket.
Frisisk vil vi være og forblive!