PROFILPELAJAR.COM

Pedro Fernandes de Queirós
Pedro Fernandes de Queirós
	Moderne kunstners portræt af Queirós
Personlig information
Født	1563; Évora, Portugal
Død	1614 (50-51 år); Peru, Spanske Imperium
Nationalitet	Portugiser
Børn	En søn og en datter
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Opdagelsesrejsende og navigatør
Kendt for	Spanske opdagelsesrejser i Stillehavet
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Pedro Fernandes de Queirós (spansk: Pedro Fernández de Quirós) (1563–1614) var en portugisisk navigatør og opdagelsesrejsende i spansk tjeneste. Han er bedst kendt for flere spanske opdagelsesrejer i Stillehavet, især ekspeditionen i 1595–1596 med Álvaro de Mendaña y Neira og ekspeditionen i 1605–1606, der krydsede Stillehavet i søgen efter Terra Australis.

Tidlige liv

Queirós (eller Quirós som han underskrev sig) blev født i Évora, Portugal i 1563.^[1]^[2] Da de portugisiske og spanske monarkier var blevet forenet under den spanske konge i 1580 (personalunionen mellem Spanien og Portugal varede helt til 1640), gik Queirós i spansk tjeneste som ung og blev en erfaren søfarer og navigatør.^[1]

I april 1595 sejlede han med Álvaro de Mendaña y Neira, der skulle kolonialisere Salomonøerne, som lods, da han formentligt havde flere års erfaring med at sejle på den amerikanske stillehavskyst.^[1] Ekspeditionen sejlede fra Callao i Peru og nåede til Marquesasøerne i juli og Salomonøerne 8. september 1595. Mendañas døde dog allerede i oktober 1595 af en sygdom, der plagede store dele af besætningen. Sygdommen og konflikter med de indfødte, gjorde at Queirós, der havde fået kommandoen, besluttede at opgive kolonien. Med ekspeditionens eneste tilbageværende skib og en syg og udhungret besætning nåede han til Filippinerne februar 1596. Kun 100 ud af de oprindeligt 378, der sejlede ud fra Peru, var tilbage og yderligere 10 døde kort efter ankomsten.^[1]

Jagten på Terra Australis

Queirós opholdt sig 18 måneder i Filippinerne, men vendte tilbage til Spanien i 1598 via Mexico.^[1] I Spanien søgte han støtte hos kong Filip 3. til en ny rejse til Stillehavet for at lede efter sydkontinentet.^[1] Som stærkt troende katolik besøgte Queirós også Rom i 1600-1602, hvor han fik støtte fra pave Clemens 8. til yderligere opdagelsesrejser. Han imponerede den spanske ambassadør i Rom, Hertugen af Sesa, som beskrev ham som en mand med "god dømmekraft, erfaren i sin profession, hårdtarbejdende, afdæmpet og objektiv.” ^[1] Da han var i Rom skrev Queirós også en afhandling om navigation i et brev til kongen, som yderligere udbyggede hans ry som navigatør. Han opfandt også to instrumenter til navigation.^[1]

I marts 1603 fik Queirós endelig tilladelse til at rejse til Peru og organisere en ekspedition, der skulle finde Terra Australis, det mytiske sydkontinent, og gøre krav på det på vegne af Spanien og den katolske kirke. Queirós blev forsinket af et forlis i Vestindien, men nåede til Peru i marts 1605.^[1] Queirós ekspedition med 160 mænd på tre skibe, San Pedro y San Pablo (150 tons), San Pedro (120 tons) og det lille skib Los Tres Reyes stod ud fra Callao 21. december 1605.^[3]

I januar 1606 nåede ekspeditionen til Henderson Island og Ducie Island, derefter Rakahanga (Northern Cook Islands) og Buen Viaje Islands (Butaritari og Makin) i den nuværende østat Kiribati.^[4] Det er muligt, at ekspeditionen også har haft Tahiti og andre øer i Tuamotu-arkipelaget i sigte. Queirós ville også have opdaget New Zealand, hvis han ikke havde ændret sin oprindelige rejseplan.^[1]

I maj 1606 nåede ekspeditionen de øer, som senere blev Ny Hebriderne, men i dag er kendt som Vanuatu. Queirós gik i land på en stor ø, som han troede var en del af det sydlige kontinent, og navngav den Australia del Espíritu Santo.^[5] I hans trykte erindringer, vigtigst i den 8. (som blev udgivet i Italien, Nederlandene, Frankrig, Tyskland og England), blev det ændret til Austrialia del Espíritu Santo (Helligåndens Austrialianske Land), et ordspil på Austria (Østrig) til ære for Filip 3, som hørte til det Habsburgske dynasti, der stammede fra Østrig.^[6] Øen kaldes stadig Espiritu Santo. Han ønskede at grundlægge en ny koloni på stedet, som skulle hedde Nova Jerusalem.^[7]

Queirós' religiøsitet kom til udtryk, da han grundlagde en ny ridderorden, Ridderne af Helligånden, som skulle forsvare den nye koloni. I løbet af få uger blev kolonien dog opgivet på grund af konflikter med de indfødte og uoverensstemmelser i besætningen.

Efter seks uger stod Queirós' skibe igen til søs for at undersøge kystlinjen. Natten til den 11. juni 1606, blev Queirós med skibet San Pedro y San Pablo adskilt fra de andre skibe i dårligt vejr og var ude af stand til (eller det var, hvad han senere sagde) at sejle tilbage til Espiritu Santo. Sandsynligvis gjorde besætningen mytteri, da det dårlige vejr gav dem muligheden. Kaptajnen på San Pedro y San Pablo, Diego de Prado, kendte til besætningens planer, og havde sørget for, sammen med ekspeditionens læge, at blive forflyttet til San Pedro. Queirós' skib, med Queirós lukket inde i sin kahyt, sejlede derpå til Acapulco i Mexico, hvor det nåede frem november 1606. Diego de Prado skrev en beretning om rejsen, hvor han var meget kritisk over for Queirós og angav mytteri og dårligt lederskab, som årsag til at skibet forsvandt.^[8]^[9]

Hans næstkommanderende, Luis Váez de Torres, ledte forgæves efter Queirós i to uger, før han forlod Espiritu Santo.^[10]^[11]^[12] Torres nåede til Manila, centrum for Spansk Ostindien, maj 1607, efter han havde kortlagt sydkysten af New Guinea på vejen. Dermed sejlede han også igennem det stræde mellem Australien og New Guinea, der bærer hans navn. Han var dog uvidende om, hvor tæt han var på det australske fastland.^[13]

Senere liv

Pedro Fernandes de Quirós vendte tilbage til Madrid i 1607. Han blev anset for at være en særling og levede de næste 7 år i fattigdom. Han skrev adskillige beretninger om sin rejse og sendte mindst 65 breve til Kong Filip 3. for at få finansieret en ny rejse.^[1]^[13] Han blev til sidst sendt til Peru med brev fra kongen, men denne havde dog ikke for alvor til hensigt af finansiere en ny ekspedition, da det kongelige råd ikke mente, Spanien havde råd til at investere i nye opdagelser i Stillehavet.^[1]^[13] Queirós døde på vejen, i Panama, i 1614. Han havde giftet sig med Doña Ana Chacon de Miranda fra Madrid i 1589, og parret fik en søn og en datter.^[1] Hans søn Lucas de Quirós, som deltog i ekspeditionen i 1605-1606, blev adlet til kongelig Alférez og blev en anerkendt kosmograf i Lima.^[14]

Beretninger om Queirós' rejse

Der er flere dokumenter. der beskriver Queirós' og Torres' rejser, som findes i dag. De vigtigste er

Queirós' mange breve til Kong Filip 3. om rejsen,^[15]
Torres' brev til kongen 12. juli 1607,^[16]
Diego de Prados beretning^[17] og fire kort over New Guinea,^[18]
Juan Luis Arias de Loyolas brev til Kong Filip 4. (skrevet omkring 1630 og baseret på diskussioner mellem Queirós og Loyola).^[19]

Den første engelske oversættelse af et af Queirós breve er formodentlig fra 1617, Terra Australis Incognita eller A New Southerne Discoverie.^[20] En kort beskrivelse af Queirós’ rejse og opdagelser blev udgivet på engelsk af Samuel Purchas i 1625 i Haklvytvs posthumus eller Pvrchas his Pilgrimes, vol. iv, p. 1422-1432. Denne beretning synes også at være baseret på et af Queirós breve til kongen.^[15]

På et tidspunkt mellem 1762 og 1765 læste den British Admiralty Hydrographer Alexander Dalrymple om Queirós' ekspedition. Dalrymple lavede en kortskitse, som omfattede Queirós' og Torres' rejser til Joseph Banks, som uden tvivl overgav den information til James Cook.^[21]^[22]

Teorien om at Queirós opdagede Australien

I det 19. århundrede hævdede en gruppe australske katolikker, at Queirós havde opdaget Australien før protestanterne Willem Janszoon, Abel Tasman og James Cook. Den katolske ærkebiskop i Sydney fra 1884 til 1911, Patrick Francis Moran, fastslog det som værende sandheden, og det blev undervist i katolske skoler i mange år.^[23] Han hævdede, at det virkelige sted for Queirós' Nova Jerusalem var nær Gladstone i Queensland, på baggrund af Queirós' beskrivelse af det land, han havde opdaget, så som at det i længden svarede til Europa og Lilleasien helt til det Kaspiske Hav og Persien med alle øerne i Middelhavet og det hav, der omslutter Europa, inklusiv de to øer England og Ireland.^[24]^[13]

Referencer

^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l ^m "Quiros, Pedro Fernandez de (1563–1615)", Australian Dictionary of Biography, National Centre of Biography, Australian National University, hentet 17. januar 2019
^ "The Spanish quest for Terra Australis". Discover Collections. State Library of New South Wales. Arkiveret fra originalen 17. august 2013. Hentet 20. august 2013.
^ Estensen, M. (2006) Terra Australis Incognita; The Spanish Quest for the Great South Land, p.111-113. Allen & Unwin, Australia ISBN 978-1-74175-054-6
^ Maude, H.E. (1959). "Spanish Discoveries in the Central Pacific: A Study in Identification". The Journal of the Polynesian Society. 68 (4): 284-326.
^ Sir Clements Markham (ed.), The Voyages of Pedro Fernandez de Quiros, 1595 1606, Hakluyt Society, 1904, Vol.1, pp.251, 478; Brendan Whyte, “Australia or Austrialia? A Correction”, The Globe, no.69, 2011, p.51; Rupert Gerritsen, "A Note on Australia or Austrialia", The Globe, no.72, 2013, pp.23-30; Margaret Cameron-Ash, "Juggling ‘Australia’, ‘Austrialia’ and ‘New Holland’", The Globe, no.73, 2013, pp.29-38.
^ A. Lodewyckx, "The Name of Australia: Its Origins and Early Use", The Victorian Historical Magazine, vol.13, no.3, Juni 1929, pp.99-115.
^ Queirós, Pedro Fernandes de (1609), Señor : el capitan Pedro Fernandez de Quiros, con este son ocho los memoriales que a V.M. he presentado en razon de las poblacion q se deue hazer en las tierras que V.M. mandò que descubriesse en la parte Austral incognita, s.n, hentet 21. august 2013 [1]
^ "Prado y Tobar - Relacion sumaria del del descubrimto. que enpeco pero fernandez de quiros...y le acabo El capan don diego de prado...con asistencia del capan luis baes de torres". Library Catalogue. State Library of New South Wales. 1614-1615.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) Full text available here
^ "THE RELATION OF DON DIEGO DE PRADO" (PDF). State Library - New South Wales. Hentet 14. december 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
^ Fra Torres' brev til den spanske konge, skrevet i Manila i 1607: From within this bay, and from the most sheltered part of it, the Capitana departed at one hour past midnight, without any notice given to us, and without making any signal. This happened the 11th of June. And although the next morning we went out to seek for them, and made all proper efforts, it was not possible for us to find them, for they did not sail on the proper course, nor with good intention. So I was obliged to return to the bay to see if by chance they had returned thither. And on the same account we remained in this bay fifteen days, at the end of which we took Your Majesty's orders and held a consultation with the officers of the frigate. It was determined that we should fulfil them, although contrary to the inclination of many, I may say of the greater part; but my condition was different from that of Captain Pedro Fernandez de Quiros. Citat fra The Discovery of Australia af George Coolingridge
^ From the relation of Don Diego de Prado: at nine we made signal with a torch and they replied, at twelve we repeated it and they did not reply, at one we made it with two torches alight on the topmast and they did not reply [...] Seeing that the capitana (Queirós' ship) did not appear they suspected that it had become a wreck; I told them that they need not search, for the crew had determined to mutiny if they saw an opportunity, the wind had invited them and they had mutinied. [...] seeing then that the capitana did not appear Luis Baes de Torres went in the boat, well equipped, along the coast of the bay to the north and the launch along the other coast, hugging the land because if the vessel had made shipwreck they would find plenty of pieces of planks along the coast, and if they found nothing it would be certain that they had mutinied. They found nothing, and went up to the top of the headlands which were fairly high and saw nothing
^ Translation of Torres’ report to the king in Collingridge, G. (1895) The Discovery of Australia p.229-237. Golden Press Edition 1983, Gradesville, NSW. ISBN 0-85558-956-6. Full text available online: The Discovery of Australia, chapter 39: Relation of Luis Vaez de Torres
^ ^a ^b ^c ^d "Maritime Exploration of Australia: Pedro Fernandez De Quiros". www.australiaforeveryone.com.au. Hentet 17. januar 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
^ Zaragoza, Justo (1882). "Vol. III, App. II, "Apuntes Biográficos"". Historia del descubrimiento de las regiones AUSTRIALES (spansk). Madrid: Imprenta de Manuel G. Hernández. s. 139. Arkiveret fra originalen 27. august 2021. Hentet 27. august 2021. expedicionario á la Tierra del Espíritu Santo, donde, al crearse los cargos de mar y guerra en 13 de Mayo de 1606, fué nombrado alférez real y siguió luego á su padre hasta el continente y acaso á España [...] adquirió Lucas en Lima cierta reputación de cosmógrafo
^ ^a ^b A copy at the Library of Congress can be read online
^ Relation of Luis Vaez de Torres - full text available online From chapter 39 of Collingridge, G.(1895) The Discovery of Australia, Golden Press reprint, 1983. ISBN 0-85558-956-6 Full text is here and a shorter fragment is here
^ "Prado y Tobar - Relacion sumaria del del descubrimto. que enpeco pero fernandez de quiros...y le acabo El capan don diego de prado...con asistencia del capan luis baes de torres". Library Catalogue. State Library of New South Wales. 1614-1615.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) Full text in English
^ For colour photos of the charts, see Hilder, B. (1980). Also see Collingridge’s The First Discovery of Australia, 1895, which includes Collingridge’s own copies of three of the charts [2] The charts are the coloured maps 5,6 and 9.(Map 9 is incorrectly titled "Moresby's Map of the Islands at the South-east end of New Guinea" . It is in fact based on Prado’s Mappa III - showing Orangerie Bay, New Guinea.),
^ Hilder, B (1980) p.175-176
^ La Trobe Library of Victoria har en kopi af denne i sin bogsamling "The La Trobe Rare Book Collection - No 47 & 48 1991 - La Trobe Journal". Arkiveret fra originalen 3. september 2007. Hentet 9. december 2007.
^ Hilder, B (1980) p.31
^ Estensen, M.(2006)p.222
^ Moran, cited in Richardson, W.A.R. (2006) Was Australia charted before 1606? p. 20. National Library of Australia ISBN 0-642-27642-0
^ Cardinal Moran's Discovery of Australia by de Queirós in the Year 1606 [3]

Bibliografi

Beaglehole, J. C. (1966). The Exploration of the Pacific (3. udgave). Stanford University Press. s. 58–107.
Howgego, Raymond John, red. (2003). "Quiros, Pedro Fernandes de". Encyclopedia of Exploration to 1800. Hordern House. ISBN 1875567364.
Kelly, Celsus (1966), La Austrialia del Espíritu Santo: the journal of Fray Martin de Munilla, O.F.M., and other documents relating to the voyage of Pedro Fernández de Quirós to the South Sea (1605-1606) and the Franciscan Missionary Plan (1617-1627), Cambridge, udgivet af Hakluyt Society, Cambridge University Press, (Works issued by the Hakluyt Society, 2nd ser., no. 126–127).
Spate, O. H. K. (1979). The Spanish Lake. Canberra: Australian National University Press. ISBN 0-7081-0727-3.

Eksterne henvisninger

[:0-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l ^m "Quiros, Pedro Fernandez de (1563–1615)", Australian Dictionary of Biography, National Centre of Biography, Australian National University, hentet 17. januar 2019

[SLNSW-2] "The Spanish quest for Terra Australis". Discover Collections. State Library of New South Wales. Arkiveret fra originalen 17. august 2013. Hentet 20. august 2013.

[3] Estensen, M. (2006) Terra Australis Incognita; The Spanish Quest for the Great South Land, p.111-113. Allen & Unwin, Australia ISBN 978-1-74175-054-6

[HEMaude59-4] Maude, H.E. (1959). "Spanish Discoveries in the Central Pacific: A Study in Identification". The Journal of the Polynesian Society. 68 (4): 284-326.

[5] Sir Clements Markham (ed.), The Voyages of Pedro Fernandez de Quiros, 1595 1606, Hakluyt Society, 1904, Vol.1, pp.251, 478; Brendan Whyte, “Australia or Austrialia? A Correction”, The Globe, no.69, 2011, p.51; Rupert Gerritsen, "A Note on Australia or Austrialia", The Globe, no.72, 2013, pp.23-30; Margaret Cameron-Ash, "Juggling ‘Australia’, ‘Austrialia’ and ‘New Holland’", The Globe, no.73, 2013, pp.29-38.

[6] A. Lodewyckx, "The Name of Australia: Its Origins and Early Use", The Victorian Historical Magazine, vol.13, no.3, Juni 1929, pp.99-115.

[Memorial5-7] Queirós, Pedro Fernandes de (1609), Señor : el capitan Pedro Fernandez de Quiros, con este son ocho los memoriales que a V.M. he presentado en razon de las poblacion q se deue hazer en las tierras que V.M. mandò que descubriesse en la parte Austral incognita, s.n, hentet 21. august 2013 [1]

[8] "Prado y Tobar - Relacion sumaria del del descubrimto. que enpeco pero fernandez de quiros...y le acabo El capan don diego de prado...con asistencia del capan luis baes de torres". Library Catalogue. State Library of New South Wales. 1614-1615.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) Full text available here

[9] "THE RELATION OF DON DIEGO DE PRADO" (PDF). State Library - New South Wales. Hentet 14. december 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

[10] Fra Torres' brev til den spanske konge, skrevet i Manila i 1607: From within this bay, and from the most sheltered part of it, the Capitana departed at one hour past midnight, without any notice given to us, and without making any signal. This happened the 11th of June. And although the next morning we went out to seek for them, and made all proper efforts, it was not possible for us to find them, for they did not sail on the proper course, nor with good intention. So I was obliged to return to the bay to see if by chance they had returned thither. And on the same account we remained in this bay fifteen days, at the end of which we took Your Majesty's orders and held a consultation with the officers of the frigate. It was determined that we should fulfil them, although contrary to the inclination of many, I may say of the greater part; but my condition was different from that of Captain Pedro Fernandez de Quiros. Citat fra The Discovery of Australia af George Coolingridge

[11] From the relation of Don Diego de Prado: at nine we made signal with a torch and they replied, at twelve we repeated it and they did not reply, at one we made it with two torches alight on the topmast and they did not reply [...] Seeing that the capitana (Queirós' ship) did not appear they suspected that it had become a wreck; I told them that they need not search, for the crew had determined to mutiny if they saw an opportunity, the wind had invited them and they had mutinied. [...] seeing then that the capitana did not appear Luis Baes de Torres went in the boat, well equipped, along the coast of the bay to the north and the launch along the other coast, hugging the land because if the vessel had made shipwreck they would find plenty of pieces of planks along the coast, and if they found nothing it would be certain that they had mutinied. They found nothing, and went up to the top of the headlands which were fairly high and saw nothing

[Torres-12] Translation of Torres’ report to the king in Collingridge, G. (1895) The Discovery of Australia p.229-237. Golden Press Edition 1983, Gradesville, NSW. ISBN 0-85558-956-6. Full text available online: The Discovery of Australia, chapter 39: Relation of Luis Vaez de Torres

[:1-13] "Maritime Exploration of Australia: Pedro Fernandez De Quiros". www.australiaforeveryone.com.au. Hentet 17. januar 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

[14] Zaragoza, Justo (1882). "Vol. III, App. II, "Apuntes Biográficos"". Historia del descubrimiento de las regiones AUSTRIALES (spansk). Madrid: Imprenta de Manuel G. Hernández. s. 139. Arkiveret fra originalen 27. august 2021. Hentet 27. august 2021. expedicionario á la Tierra del Espíritu Santo, donde, al crearse los cargos de mar y guerra en 13 de Mayo de 1606, fué nombrado alférez real y siguió luego á su padre hasta el continente y acaso á España [...] adquirió Lucas en Lima cierta reputación de cosmógrafo

[loc-15] A copy at the Library of Congress can be read online

[16] Relation of Luis Vaez de Torres - full text available online From chapter 39 of Collingridge, G.(1895) The Discovery of Australia, Golden Press reprint, 1983. ISBN 0-85558-956-6 Full text is here and a shorter fragment is here

[17] "Prado y Tobar - Relacion sumaria del del descubrimto. que enpeco pero fernandez de quiros...y le acabo El capan don diego de prado...con asistencia del capan luis baes de torres". Library Catalogue. State Library of New South Wales. 1614-1615.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link) Full text in English

[18] For colour photos of the charts, see Hilder, B. (1980). Also see Collingridge’s The First Discovery of Australia, 1895, which includes Collingridge’s own copies of three of the charts [2] The charts are the coloured maps 5,6 and 9.(Map 9 is incorrectly titled "Moresby's Map of the Islands at the South-east end of New Guinea" . It is in fact based on Prado’s Mappa III - showing Orangerie Bay, New Guinea.),

[19] Hilder, B (1980) p.175-176

[20] La Trobe Library of Victoria har en kopi af denne i sin bogsamling "The La Trobe Rare Book Collection - No 47 & 48 1991 - La Trobe Journal". Arkiveret fra originalen 3. september 2007. Hentet 9. december 2007.

[21] Hilder, B (1980) p.31

[22] Estensen, M.(2006)p.222

[23] Moran, cited in Richardson, W.A.R. (2006) Was Australia charted before 1606? p. 20. National Library of Australia ISBN 0-642-27642-0

[24] Cardinal Moran's Discovery of Australia by de Queirós in the Year 1606 [3]

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

PROFILPELAJAR.COM

Pedro Fernandes de Queirós

Tidlige liv

Jagten på Terra Australis

Senere liv

Beretninger om Queirós' rejse

Teorien om at Queirós opdagede Australien

Referencer

Bibliografi

Eksterne henvisninger

Read other articles:

Ikan dayung tiongkok

Bahasa Hokkien Singapura

Rabbit vibrator

1692 en France

POWER6

Oleksii Krutykh

Ulla Pirttijärvi-Länsman

Siracusa Calcio 1978-1979

Club Deportivo San Roque de Lepe

Simnotrelvir/ritonavir

Gandaria

Amber Neben

Segunda División Player of the Month

Fill the Void

Sürth

Takuma Tsuda

Belleair Beach, Florida

Virginia Gregg

Bovanj

Мазраа