Hans regeringstid var præget af forbedringer i storhertugdømmets retsvæsen og infrastruktur. Blandt andet tog han initiativ til anlægget af en af de første jernbanestrækninger i Tyskland (indviet i 1847). Han var dog hovedsageligt interesseret i militære forhold og tilbragte det meste af sin tid med at eksercere sine tropper. Som midaldrende anlagde han en mere tilbagetrukken livsstil, og foretrak at tilbringe tiden i selskab med sin elskerinde.
Efter mere end tres år som hovedstad flyttede han regeringssædet fra Ludwigslust tilbage til Schwerin og planlagde her opførelsen af et nyt slot, da det gamle slot ikke længere levede op til kravene for en tidssvarende residens. Han døde dog kort efter byggeriets start.