Parlamentsvalget januar 2015 i Grækenland fandt sted den 25. januar2015.[1] Ved valget blev der valgt 300 repræsentanter til Grækenlands parlament. Valget blev afholdt tidligere end planlagt, fordi det græske parlament ikke kunne blive enige om at vælge en ny præsident den 29. december2014.[2] Forud for valgets afholdelse var partiet SYRIZA i meningsmålinger spået som den sandsynlige vinder af valget,[3] partiet endte da også som valgets store vinder med 36,34% af stemmerne og 149 pladser i parlamentet. Efter valget dannede SYRIZA regering i en koalition med Uafhængige grækere.[4]
Valget blev udskrevet, fordi det ikke var lykkedes for regeringen at få valgt Stavros Dimas (født 1941) som ny græsk præsident.
I december 2014 skulle parlamentet vælge en afløser for Karolos Papoulias (født 1929), der har været præsident siden 2005.
Ved de to første afstemninger skulle 200 af parlamentets 300 medlemmer stemme på Dimas, for at han kunne blive valgt. Han fik 160 ved første afstemning og 168 stemmer ved anden afstemning.
Ved den tredje afstemning den 29. december 2014 skulle Stavros Dimas have 180 stemmer, men han fik kun 168 stemmer.
Valgresultater
Klokken 18 den 25. januar lukkedes dørene til stemmeboksene, omkring klokken 22 kom den første exit poll, hvor det blev forudsagt af partiet SYRIZA ville blive Grækenlands største med 38% af stemmerne, derefter vil det næststørste blive ND med 28% af stemmerne, det tredjestørste parti ville blive XA med omkring 6-7% af stemmerne.
LAOS: 97.099 stemmer, 1,58 procent, 0 mandater. (15 medlemmer af parlamentet 2009-2012, 89 medlemmer af regionsrådene 2010-2015, to medlemmer af Europa-Parlamentet 2009-2014.)
OP: 54.421 stemmer, 0,88 procent, 0 mandater. (11 medlemmer af regionsrådene 2010-2014, et medlem af Europa-Parlamentet 2009-2014.)