Papua Ny Guineas flag blev officielt taget i brug den 1. juli1971, fire år før landet fik selvstændighed.[1] Flaget er designet af Susan Karike, som kun var 15 år gammel, da hun dette år vandt en konkurrence om at designe et nyt nationalflag.[2]
Farverne rød og sort har længe været de traditionelle farver for mange stammer i Papua Ny Guinea. Farvekombinationen sort-hvid-rød var farverne på det tyske kejserriges flag, som havde koloniseret Ny Guinea før 1918.[3] På flagets højre side ses en paradisfugl, som også findes på landets våbenskjold.[4] De fem hvide stjerner på venstre side symboliserer stjernebilledet sydkorset, som skal afspejle, at det er et land på den sydlige halvkugle.[4]