Palladister

Palladisterne (eng. Palladists) er navnet på et påstået teistiske satanist samfund eller medlem af dette samfund. Navnet "Palladio" kommer fra den græsk-romerske gudinde Pallas og henviser til visdom og læring.[1] Det er uden relation til Palladio stil af Andrea Palladio.

Historie

I 1891 hævdede Léo Taxil (Gabriel Jogand-Pagès) og Adolphe Ricoux at have opdaget et Palladio selskab[2] En fransk bog Le Diable au XIXe siècle (The Devil in the 19th Century", 1892), som er skrevet af "Dr. Bataille" (faktisk Jogand-Pagès selv)[3], hævdede, at Palladists var satanister baseret i Charleston, South Carolina under ledelse af den amerikanske frimurer Albert Pike og skabt af den italienske liberale patriot og forfatter, Giuseppe Mazzini.[4]

Arthur Edward Waite, afviser eksistensen af gruppen i Devil-Worship in France, or The Question of Lucifer, ch. II: "The Mask of Masonry" (London, 1896),[5] og rapporterer, at i henhold til "værker af Domenico Margiotta og Dr. Bataille", at "Bekendtgørelsen om at Palladium blev grundlagt i Paris 20. maj 1737 eller Sovereign Council of Wisdom" var en "Masonic diabolic order". Dr. Bataille hævdede, at kvinderne angiveligt ville blive indledt som "ledsagere af Penelope".[6][7] Ifølge Dr. Bataille, Palladists havde to ordrer, "Adelph" og "Companion af Ulysses", men at Palladists blev nedlagt af fransk ordenshåndhæver få år efter grundlæggelsen.[8]

En formodet Diana Vaughan offentliggjorde Confessions of an Ex-Palladist i 1895. Den 19. april 1897 Léo Taxil holdt en pressekonference, hvor han påstod, ville han introducere Diana Vaughan til pressen. På pressekonferencen meddelte han i stedet, at hans afsløringer om frimurerne var fiktive. Han takkede den katolske gejstlighed for deres hjælp i at give omtale sine vilde påstande.[9][10]

Medier

Se også

Referencer

  1. ^ Palladian - Definition at the #1 Online Dictionary
  2. ^ Waite, Arthur Edward The Hermetic Museum 2006 Lulu
  3. ^ Characterised by Waite as "a perfervid narrative issued in penny numbers with absurd illustrations of a highly sensational type; in a word, Le Diable au XIXe Siècle, which is the title given to his memoirs by the present witness, connects in manner and appearance with that class of literature which is known as the "penny dreadful." (Waite, Devil Worship in France, ch. VII (online tekst).
  4. ^ p.204 Hastings, James, Editor Encyclopaedia of Religion and Ethics, Vol. 12 Varda Books
  5. ^ online tekst af bogen på engelsk
  6. ^ Rapporteret ord for ord i Lewis Spence, An Encyclopaedia of Occultism, 1920 (reprinted 2006) p.314
  7. ^ Som det ses i den bagsidetekst af The Internet Sacred Text Archive edition of Devil Worship in France and the conclusion, Waite was debunking the story of Palladists
  8. ^ ""Pagan Protection Center" website". Arkiveret fra originalen 25. maj 2011. Hentet 14. april 2015.
  9. ^ "Leo Taxil and Anti-Masonry". casebook.org. 2015. Hentet 2015-04-14.
  10. ^ "The Confession of Leo Taxil". 25. april 1897. Hentet 14. april 2015.

Eksterne henvisninger

ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.