Den senklassicistiske bygning blev opført mellem 1858 og 1860 og tilhørte først industrimanden Wilhelm Loeschigk. I 1890 blev den købt af prins Adolf af Schaumburg-Lippe, og i de følgende år udvidet. Fra 1939 blev slottet benyttet af den tyske hær.
Eftersom slottet var for lille for kanslerens administration blev det afløst af et nybyg i 1976, men blev fortsat benyttet til repræsentationsformål. Efter 1999 har Palais Schaumburg været kanslerens anden residens.
