Som studerende havde han været medlem af Akademisk Skyttekorps. Efter opfordring fra generalløjtnantErik With grundlagde han i 1938 terrænsportsafdelingen, som han ledede frem til 1943, hvor han var nødt til at gå under jorden. Inden sin afsked nåede han at forberede afdelingens deltagelse i illegalt arbejde. De kom til at udgøre kernen i de styrker, hvor Akademisk Skytteforening deltog i modstandsbevægelsen.
Fra efteråret 1943 var han blandt de officerer omkring generalEbbe Gørtz, som stod for organiseringen af de militære modstandsstyrker og senere, efter aftalerne med Frihedsrådet, koordinering med dem om de øvrige dele af modstandsbevægelsen. Fra februar1944 var han medlem af M-udvalget, og da K-udvalget afløste dette i juli 1944, blev han dér forbindelsesofficer til grupperne på Fyn og i Jylland.