Overfladebølgemagnitude-skalaen

Overfladebølgemagnitude-skalaen (, engelsk: Surface-wave magnitude) er en af de størrelsesskalaer, der bruges i seismologien til at beskrive styrken af et jordskælv. Den er baseret på målinger af Rayleigh-overfladebølger, der bevæger langs de øverste lag af jorden. Denne størrelsesskala er relateret til den lokale størrelsesskala, der blev foreslået af Charles Francis Richter i 1935, med ændringer fra både Richter og Beno Gutenberg i løbet af 1940'erne og 1950'erne.[1][2] Den bruges i Folkerepublikken Kina som en national standard (GB 17740-1999) til at kategorisere jordskælv.[3]

Referencer

  1. ^ William L. Ellsworth (1991). "SURFACE-WAVE MAGNITUDE (MS) AND BODY-WAVE MAGNITUDE (mb)". United States Geological Survey. Hentet 2008-09-14.
  2. ^ Kanamori, Hiroo (april 1983). "Magnitude scale and quantification of earthquakes". Tectonophysics. 93 (3-4): 185-199. Bibcode:1983Tectp..93..185K. doi:10.1016/0040-1951(83)90273-1.
  3. ^ XU Shaokui, LU Yuanzhong, GUO Lucan, CHEN Shanpei, XU Zhonghuai, XIAO Chengye, FENG Yijun (许绍燮、陆远忠、郭履灿、陈培善、许忠淮、肖承邺、冯义钧) (1999-04-26). "Specifications on Seismic Magnitudes (地震震级的规定)" (kinesisk). General Administration of Quality Supervision, Inspection, and Quarantine of P.R.C. Arkiveret fra originalen 2009-04-24. Hentet 2008-09-14.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)