Jens Otto Busch (født 16. august 1904 i København, død 13. januar 1983 i Fårevejle[1]) var en dansk hockeyspiller, der deltog på det danske landshold ved OL 1928 i Amsterdam, 1936 i Berlin og 1948 i London.[1] Otto Busch spillede først for Københavns Hockeyklub, senere for Skovshoved IF og opnåede i alt 17 landskampe i perioden 1925-1948.[2]
Ved OL i 1928 blev Danmark delt nummer fem blandt de ni deltagende hold efter i indledende rundet at have vundet over Schweiz og Østrig samt tabt til Indien og Belgien. Dette var ikke nok til at avancere til slutspillet om medaljerne.[3] Otto Busch spillede alle fire kampe.[1]
Ved OL i 1936 blev Danmark delt nummer syv blandt de elleve deltagende hold efter nederlag i indledende runde til Tyskland og uafgjort mod Afghanistan[4] samt nederlag i to placeringskampe mod henholdsvis Schweiz og Japan.[5] Busch spillede her de to indledende kampe samt placeringskampen mod Schweiz; han scorede et enkelt mål i kampen mod Afghanistan.[1]
Ved Buschs sidste OL-deltagelse i 1948 blev Danmark nummer 13 og sidst, og Otto Busch, som var den ældste på holdet med sine 43 år,[6] spillede en enkelt kamp, nederlaget til Holland.[1]
Referencer
| Spire
| |