Ruggeri spillede to år i spansk fodbold, heraf ét, 1989-90 sæsonen, hos storklubben Real Madrid. Her var han med til at sikre klubben triumf i La Liga. Han havde desuden kortvarige ophold hos både AC Ancona i Italien og Club América i Mexico.
Ruggeri var i en årrække en nøglespiller på Argentinas landshold, og var med til at vinde guld ved VM i 1986 i Mexico. Han deltog også ved VM i 1990, hvor argentinerne vandt sølv, samt ved VM i 1994.[3] Udover succesen ved VM repræsenterede han også argentinerne ved hele fire udgaver af Copa América.[4] I 1991 og 1993 var han en del af det vindende hold. Han var også med til at vinde Confederations Cup 1992. I alt nåede han 97 landskampe, hvori han scorede syv mål.
Trænerkarriere
Efter at have indstillet sin aktive karriere har Ruggeri i flere omgange forsøgt sig som træner. Han har stået i spidsen for både San Lorenzo og Independiente, samt for mexicanskeChivas.