Omvendt bevisbyrde

Omvendt bevisbyrde eller præsumptionsansvar anvendes hovedsageligt inden for visse typer af erstatningssager.[1]

At der foreligger et præsumptionsansvar betyder, at det er den potentielle skadevolder der skal bevise, at han eller hun er uden skyld i den indtrådte skade og dermed ikke er erstatningsansvarlig. Der er en formodning om culpa; og præsumptionsansvar kaldes også for culpa med omvendt bevisbyrde.[2] Dermed har skadevolder bevisbyrden for, at skaden ikke er sket som følge af en forsætlig eller uagtsom handling.[3]

Præsumptionsansvaret har sin begrundelse i de situationer hvor det ville være uforholdsmæssigt svært for den skadelidte, at bevise den potentielle skadevolders skyld i skaden. Dette vil normalt være i transport-, opbevarings- eller leje-forhold, hvor den skadelidte ikke har formuegodet i sin rådighed. [4]

Inden for den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) er det forbudt at anvende et præsumptionsansvar i straffesager. jf. EMRK art. 6. stk. 2.[5]

Se også

Litteratur

Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0

Kilder

  1. ^ siderne 47, 137, 183 og 188 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
  2. ^ Præsumptionsansvar – Hvad er Præsumptionsansvar? | Lexly
  3. ^ præsumptionsansvar | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ Lærebog i Obligationsret I, Mads Bryde Andersen, Joseph Lookofsky; ISBN 978-87-619-2852-8
  5. ^ "Institut for menneskerettigheder – Retten til en retfærdig rettergang". Arkiveret fra originalen 7. juli 2011. Hentet 23. april 2011.
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.