Olsenbandens aller siste kupp er en norsk film fra 1982. Den havde premiere den 17. september 1982 og er instrueret af Knut Bohwim. Filmen er den tolvte i den norske udgave af Olsenbanden-serie.
Handling
Olsenbanden bliver indblandet i våbenhandel til en milliard kroner. I god gammeldags stil planlægger de deres aller sidste kup. Valborg får endelig lov til at være med. Hun bliver udsat for det som Kjell kalder "kvinde-skøre mandfolk – og det som er værre". Blandt andet den liderlige rengøringsinspektør med sans for den modne type. Hallandsen og Bang Johansen må gå til de værste metoder for at slippe af med Olsenbanden.