Stig Andersen voksede op i et borgerligt hjem på Østerbro. Efter studentereksamen og jurastudier med studenterliv på Regensen blev han cand.jur. i 1965.
Herefter fulgte en årrække med ansættelse i Justitsministeriet.[1]
I 1975 blev Stig Andersen øverste chef for PET og fortsatte i den stilling frem til 1984. Herefter var han generalsekretær for Advokatsamfundet, indtil han i 1995 overtog hvervet som direktør for Folketinget. I 2000 fratrådte han i utide.[2]
Efter sin pensionering har Stig Andersen deltaget i den offentlige debat. Han har udtalt sig kritisk om de øgede beføjelser til PET, der kom igennem de såkaldte terrorpakker,[3]
blandt andet i en kronik i Jyllands-Posten i 2008.[4]
Ved udgivelsen af PET-kommissionens beretning kritiserede han kommissionens undersøgelsesform og arbejdsmetode.[5]