Der er flere personer med dette navn, se Ole Jensen.
Ole Scavenius Jensen (21. marts 1921 - 30. maj 1990) var en dansk roer fra København. Han var medlem af Bagsværd Roklub.
Jensen repræsenterede Danmark ved OL 1952 i Helsinki. Her udgjorde han, sammen med Mogens Snogdahl, Jørn Snogdahl, Bjørn Stybert, Helge Schrøder, Bjørn Brønnum, Preben Hoch, Leif Hermansen samt styrmand John Wilhelmsen den danske otter.[1] Den danske båd kom ind på fjerdepladsen i sit indledende heat, hvorefter de vandt et opsamlingsheat. I semifinalen sluttede danskerne på 3. pladsen, og kvalificerede sig dermed ikke til finalen. De sluttede samlet konkurrencen på en 9. plads.[2]
Jensen vandt desuden en EM-guldmedalje i firer uden styrmand ved EM 1953 i København og en sølvmedalje i samme disciplin ved EM 1955 i Gent. Han vandt også en sølvmedalje i otter ved EM 1951 i Mâcon.
Referencer
Eksterne henvisninger