Krarup blev ansat på Københavns Universitet i 1964.
I 1969 blev han dr.jur. på afhandlingen Øvrighedsmyndighedens grænser og samme år professor i retsvidenskab.
1972-1983 var Krarup bestyrer af Retsvidenskabeligt Institut B.[3]
På universitetet var han fagansvarlig for fagene forvaltningsret, statsret, arbejdsret og samfundsjura.[4]
Han stod bag talrige bøger og artikler om juridiske emner.
Politisk karriere
Ideologisk var Krarup gennem mange år marxist. Han var medlem af SF under Aksel Larsens folketingstid, men brød i 1968 ud af partiet og meldte sig ind i Venstresocialisterne, som han tilhørte indtil dannelsen af Enhedslisten.[4]
I oktober 2005 blev Krarup påkørt i Strasbourg mens han var på vej på cykel til parlamentet, og han blev straks indlagt på intensiv afdeling med et åbent kraniebrud og indre blødninger.[6][7]
Ved årskiftet 2006/2007 overtog Søren Søndergaard hans plads i Parlamentet.
Krarup var kandidat for Enhedslisten i Nordsjælland til Folketingsvalget 2007 og Folketingsvalget 2011.
Under en paneldebat til Folketingsvalget 2011 i byrådssalen i Helsingør blev Krarup irettesat af borgmesteren Johannes Hecht-Nielsen pga højlydt tale, og folketingskandidaten Thomas Horn kommenterede hans opførsel. Krarup rejste sig, gik over til Horn og gav ham en lussing.
Enhedslisten beklagede episoden og Krarups familie forklarede hændelsen med mén som følge af hovedtraumet han pådrog sig ved trafikulykken 6 år tidligere i Frankrig.[8] Som konsekvens for sin handling fik han ikke lov til igen at stille op for Enhedslisten, og han blev trukket ud af valgkampen i 2011[9], han undskyldte selv episoden, i den anledning skrev han:
„
Mit politiske engagement har aldrig tidligere ført til nogen form for personangreb. Jeg tilføjer, at min ubeherskede optræden har sammenhæng med uligevægt der udspringer af, at jeg har svært ved at udføre de alt for store arbejdsopgaver, jeg har påtaget og manglende erkendelse af, at jeg i min høje alder ikke kan overkomme opgaverne[9]
“
Ved Krarup 80 års fødselsdag i marts 2015 hyldede Folkebevægelsen mod EU ham som "en af Folkebevægelsen mod EU’s helt store koryfæer" og skrev at "Han er og har altid været positivt, vidende, engageret og kritisk i alle sine foretagender og alle sine kampe."[10]
Retssager, hvor Ole Krarup har været involveret
Lissabon-sagen (2010-2013) Sag mod Danmarks statminister og udenrigsminister med påstand om, at Danmarks tiltræden til Lissabontraktaten er sket i strid med Grundlovens § 20. Sagen blev den 28. oktober 2009 afvist fra domstolene, men Ole Krarup har på vegne sagsøgerne indbragt sagen for Højesteret, der traf afgørelse i sagen i 2013.
^"Ole Krarup". Folketinget. Arkiveret fra originalen den 6. juli 2007. Hentet 11. marts 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)