Efter udgivelsen af EP'en "Now You Know: Oh No Ono" i marts 2005, vandt de Rock Nord Prisen på 25.000 kroner, og bassist Nis Svoldgård kom med i bandet. I begyndelsen var genren en blanding af 80'er-disco, new wave og powerpop. Bandet gjorde sig positivt bemærket på den danske musikscene og blev blandt andet Ugens Uundgåelige på P3 med nummeret "Keeping Warm In A Cold Country". De har blandt andet også vundet P3 Guld-prisen for "bedste gennembrud" og en Gaffa-award for "bedste gennembrud".
I 2008 blev Kristian Olsen erstattet med Nicolai Koch på keyboard. I 2010 gik Nicolai også ud af bandet. På albummet Eggs fra 2009 spiller bandet en meget mere psykedelisk rock.
Bandet blev opløst i november 2011, da de hver har en masse andre forskellige projekter, f.eks. driver Kristoffer Rom et indie-pladeselskab kaldet Tambourhinoceros. De har bl.a. udgivet Kirsten og Maries debut-ep og Treefight for Sunlights plade "A Collection Of Vibrations For Your Skull". [1]
Desuden har nogle af medlemmerne haft gang i et projekt med en lydbilledebog, nemlig "Grønflammeskoven", hvor mange anerkendte danske musikere spiller musik til.