Et nødstrømsanlæg (forkortet UPS fra engelsk Uninterruptible power supply, på dansk: Uafbrudt Strømforsyning), også kendt som et backupbatteri, er en anordning til at sikre levering af en uafbrudt strømforsyning til det tilkoblede udstyr ved at levere strøm fra en separat kilde i tilfælde af elnetstrømafbrydelse.
Off-line, standby – Fordele: "Simpel og billig". Ulemper: Leder transienter igennem til belastningen, medmindre effektiv filtrering foretages internt eller eksternt.
Line-interactive – Fordele: Blokerer transienter fra elnettet til belastningen. Ulemper: Dyrere.
On-line double conversion – Fordele: Blokerer transienter fra elnettet til belastningen.
Et off-line nødstrømsanlæg ligger stille indtil et strømnedbrud, hvorpå den skifter den normale strømforsyning ud med dens egen strømkilde, nærmest med det samme. Et on-line nødstrømsanlæg leverer derimod konstant strøm til det tilkoblede udstyr fra dets reserver alt imens reserverne genoplades via den normale strømforsyning. Et on-line nødstrømsanlæg er på denne måde bedre beskyttet imod alle typiske strøm problemer.
Et nødstrømsanlæg, ser man ofte anvendt indenfor IT-branchen til sikring af eksempelvis computere (i serverrum) eller telekommunikationsudstyr ved et uanmeldt strømnedbrug som kan resultere i datatab eller seriøse forstyrrelser i en virksomhed. Nødstrømsanlæg leveres i forskellige størrelser, hvor de største normalt samarbejder med generatorer.