Nuup BussiiA/S er et kommunalt busselsskab i Nuuk, der betjener byen med ordinære buslinjer og skolebusser. Nuup Bussi har 42 stoppesteder fordelt i Nuuk, hvoraf en del er forsynet med læskure.[1]
I 2012 transporterede selskabet mere end 2 millioner passagerer.[2]
Selskabet opererer på fire ordinære linjer, en myldretidslinje og en sæsonbetonet skibus.[1]:
Rute X2 betjener Nuussuaq og centrum. Bussen kører kun midt på dagen og i myldretiden.
Rute 3 betjener alle bydele: Qinngorput, Nuussuaq, Qernertunnguit, bymidten og atlanthavnen.
Rute 4 kører fra Qajaasat til Nuuk Center.
Selskabet har garage på Industrivej og råder over 16 busser af forskellige mærker samt 5 andre mindre køretøjer.[3] Busserne er malet gule og hvide; lokale handelsdrivende annoncerer på bussernes sider.