Novell blev grundlagt i 1979 og har specialiseret sig i software til virksomheder, der bidrager til øget produktivitet og sikrere arbejdsmiljø. I lokalområdet har Novell været instrumentel i opbygningen af Utah Valley som et område, der har fokus på teknologi og softwareudvikling.
Gennem mange år har konkurrencen med særligt Microsoft været hård. I august 2003 købte Novell virksomheden Ximian, der udvikler open source-programmer som e-mailprogrammet Evolution og .NET-udviklingsmiljøet Mono. November samme år købte Novell SUSE, der udvikler Linux-distributionen af samme navn.