Så langt tilbage som omkring 6.600 f. Kr. findes der arkæologiske spor af beboere i Norsminde og langs Norsminde fjord.[kilde mangler]
Tidligere var havnen et vigtig anløbssted for handelsskibe med tilhørende handelsplads med pakhus. Først i begyndelsen af 1800-tallet overtog Århus havn titlen som den største handelshavn i området.[kilde mangler]
I dag er Norsminde en meget aktiv lystbådehavn med 85 kølbåds-pladser og 101 jollepladser.
Både nord og syd for Norsminde findes i gå-afstand fra havnen store sommerhusområder.
På havnerådet findes den gamle Norsmindekro bygget i 1693 og i sommerhalvåret en fiskerestaurant.
Norsminde fjord
Fjorden har været næsten dobbelt så stor og har haft 2 øer hvoraf den ene hed Kalvø, men midt i 1830 blev ca. halvdelen inddæmmet og i 1964 blev der etableret en sluse ved udløbet for at beskytte disse inddæmmede arealer mod oversvømmelse. Der har boet mennesker ved fjorden for flere tusinde år siden eks. er fundet rester fra maglemose- og ertebøllekulturen og vikingerne har også huseret ved fjorden.[kilde mangler] I dag er fjorden beskyttet som fuglereservat.
Umiddelbart sydøst for Norsminde findes bebyggelsen Kysing Næs.
Litteratur
Erik Kjær Larsen, En isfugl i Norsminde – eller Kysing? : beretninger fra Kysing og Norsminde i perioden 1930-60 / Erik Kjær Larsen ; fortalt af egnens beboere. – [Malling]: Norsminde ByLaug, 1997.
Eksterne henvisninger
Kysing Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet)