Huset arrangerer koncerter, foredrag, udstillinger og filmforevisninger. Foruden selve kulturhuset er stedet hjemsted for Det Grønlandske Hus, der yder service til grønlændere i Syddanmark. Nordatlantisk Hus indeholder også Restaurant Nordatlanten, der laver mad inspireret af de tre nordatlantiske lande, og Butik Nordatlanten, der sælger design fra Færøerne, Island og Grønland.
Nordatlantisk Hus bliver årligt besøgt af omkring 100.000 gæster.
Nordatlantisk Hus er tegnet af arkitekterne Dan Cornelius og Nanna Vöge og har siden åbningen modtaget Odense Kommunes Arkitekturpris og Odin-prisen fra Byforeningen Odense i 2014.