Han debuterede for klubben i Superligaen den 7. august 2011 i en 2-1 sejr over Silkeborg IF. Han havde blot været på banen i 12 minutter da han scorede sit første mål da han udlignede Silkeborgs føring.[2] Kort efter sin Superliga-debut blev Rohde belønnet med en kontraktforlængelse frem til nytår 2014.[3]
Breiðablik
I efteråret 2012 blev Rohde udlejet i to måneder til den islandske klub Breiðablik.[4] Allerede i sin første kamp for den islandske klub kom Rohde på scoringstavlen, da han blev matchvinder i en 1-0 sejr over ÍB Vestmannaeyja.[5] Opholdet i Island blev en succes for angriberen, der blev klubbens topscorer samt blev nummer to i kampen om det islandske mesterskab.[6]
Den 9. april 2013 blev Rohde igen udlejet til Breiðablik. Denne gang for resten af 2013 med mulighed for at skifte permanent i transfervinduet sommeren 2013.[7] Da han vendte tilbage til FC Nordsjælland efter 2013-sæsonen havde han scoret 11 mål i 27 kampe for den islandske klub.[8]
Akademisk Boldklub
Den 31. januar2014 blev det offentliggjort, at Rohde skiftede til Akademikerne fra Gladsaxe på en lejekontrakt.[9] Lejeaftalen ville gælde sæsonen ud.
Nichlas havde en god halvsæson for AB, hvor han bl.a. med sine 7 ligamål i 13 kampe, var forårstopscorer i AB. Lejeopholdet sluttede i sommerpausen 2014, men han blev efter sin lejekontrakts udløb, udlejet til AB igen på en etårig lejeaftale gældende hele sæsonen 2014/15.[10] Rohdes kontrakt med FC Nordsjælland løb dog kun frem til 31. december2014,[11] men aftalen med AB gjaldt hele sæsonen.[12]
Akademisk Boldklub
I sommeren 2015 blev det offentliggjort, at Nichlas Rohde havde skrevet under på en toårig aftale med Akademisk Boldklub.[13]