Nemyriv er opført ved en gammel skytisk bosættelse, Myriv, der blev ødelagt ved Mongolernes invasion af Rus'. Byen nævnes første gang under sit nye navn i 1506. Det var en privat by for den polske krone og var ejet af Zbaraski- og Potocki-familierne.
I 1600-tallet fandt der flere kosakiske krige sted i og omkring byen. Byen var mellem 1702 og 1704 indtaget af kosaklederen Andrii Abazyn som led i en opstand mod Den polsk-litauiske realunion.[2]
Nemyriv har fra middelalderen haft en stor jødisk befolkning. Under Khmelnytskyiopstanden i 1648 fandt en massakre af byens jødiske befolkning sted, da byen blev indtaget af kosakker.[3] Massakren havde et omfang, der gjorde, at det jødiske samfund i det polske område gjorde dagen til mindedag for alle de jødiske ofre for Khmelnytskyiopstanden.[4] Byen har været hjemsted for flere kendte rabbinere.[5][6]
Før 2. verdenskrig havde Nemyriv en stor jødisk befolkning. Ved Nazi-Tysklandsinvasion af Sovjetunionen i 1941 nåede tyskerne hurtigt til Nemyriv, hvor den jødiske shtetl blev omlagt til en ghetto, hvor jøderne blev pålagt tvangsarbejde. Den 24. november 1941 gennemførte en Einsatzgruppe en massakre på 2.680 jøder. Den 26. juni 1942 blev ghettoen lukket. Mellem 200 og 300 af de stærkeste mænd og kvinder blev sendt i arbejdslejre; de resterende jøder blev henrettet i massegrave.[7]
^Teller, Adam (2020). Rescue the Surviving Souls: The Great Jewish Refugee Crisis of the Seventeenth Century. Princeton, NJ: Princeton University Press. s. 27, 29, 32.
^Teller, Adam (2020). Rescue the Surviving Souls: The Great Jewish Refugee Crisis of the Seventeenth Century. Princeton, NJ: Princeton University Press. s. 57.
