Natura 2000-område nr. 86 Vejen Mose er et moseområde, med et samlet areal på 461 hektar, og består af et EU-habitatområde (H75) og et fuglebeskyttelsesområde (F54). Beskyttelsesområdet, der er privatejet, ligger i Vejen Kommune ca. 5 kilometer nordvest for byen Vejen.[1][2]
[3]
Beskrivelse
Vejen og Gammelby Moser udgør et sammenhængende mosekompleks, der er rester af tidligere højmose, omdannet til tørvemose tilgroet med birk, omgivet af mere lysåbne engarealer.
Området blev oprindeligt udpeget som fuglebeskyttelsesområde på baggrund af af ynglende tinksmed, men denne findes ikke mere i området. Tranen har i de senere år etableret sig med et ynglepar, ligesom rødrygget tornskade yngler i mosen.
Stort set alle Natura 2000-naturtyper i området er truet af eutrofiering og tilgroning, og hele habitatområdet er påvirket af omfattende afvanding til Holsted Å. Lige syd for arealet går motorvejen E20 mellem Kolding og Esbjerg.
Se også
Eksterne kilder og henvisninger