Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter |
---|
|
|
Region | Region Syddanmark |
---|
Kommune(r) | Varde Kommune |
---|
Areal | 692 ha |
---|
|
Naturtyper* |
|
---|
Arter |
|
---|
|
Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter |
De *-mærkede er prioriterede naturtyper |
|
Natura 2000-område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter har samlet et areal på 692 hektar og består af et EU-habitatområde (H72). Størstedelen af området, (595 ha/ca. 86 %) er statsejet. De store fredede klitheder, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter er sammen med Blåbjerg Egekrat centrale elementer i området.[1][2]
Beskrivelse
Det højeste punkt i området ligger i Blåbjerg Klitplantage med klittoppen "Blåbjerg" på 64 moh.
Tidligere har husdyr afgræsset arealerne, men i dag bruges områderne rekreativt. Områdets største naturværdier ligger i de klitnaturtyper, der er karakteristiske for den jyske vestkyst. Naturtyperne klithede og grå/grøn klit er de mest udbredte i området, og langs med stranden findes hvid klit og forklit. Spredt i området findes mere artsrige klit-og tørvelavninger. Syd for Blåbjerg er der et stort naturligt egekrat, som udgør en væsentlig del af landets samlede areal med habitatnaturtypen skovklit. Natravn og hedelærke yngler i området.[1][2]
Fredninger
Blåbjerg og det nærliggende egekrat på 60 hektar i Blåbjerg Klitplantage blev fredet tilbage i 1909.
Lyngbo Hede blev fredet i 1966 med det formål at bevare klit- og hedearealerne.
Det fredede areal omfatter 236 ha.
Et område på 80 ha ved Hennegårds klitter blev i 1993 fredet med det formål
at sikre et åbent hedeareal og beskytte floraen og faunaen[3].
Videre forløb
Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne
og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for
gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i senere planperioder.[4] Natura 2000-området ligger i Varde Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanerne for 1.10 Hovedvandopland Vadehavet, Vesterhavet samt 1.8 Ringkøbing Fjord.[5]
Se også
Eksterne kilder og henvisninger