Området består to delområder, hvor den vesttlige del omfatter vandløb og vådbundsarealer langs Bregninge Å. Det andet,østlige område dækker Skarresø og vandløb og vådbundsarealer (Åmosen) langs Åmose Å og Øvre Halleby Å opstrøms Øresø Mølle. Langs Bregninge Å findes udstrakte pilekrat og rørskov stedvis med vældpræg. Særligt interessant er forekomsterne af den truede naturtype rigkær langs Bregninge Å. Nord for Løgtved Plantage ses rigkær i mosaik med den prioriterede naturtype avneknippemose og den sjældne søtype kransnålalgesø. Sump-vindelsnegl er kendt fra rigkær og rørsump flere steder i området, bl.a. fra Viskinge Mose og fra rørsump ved Strids Mølle foruden fra en overvågningslokaliteten i Gammelrand Mose.
En stor del af Natura 2000-området er dækket af skovnaturtyper, primært de to prioriterede typer, skovbevokset tørvemose Åmose Å-området og elle- og askeskov i Bregninge Å-området.[2]
Naturtilstand
Områdets småarealer med nedbrudt højmose har overvejende ringe tilstand, hvilket
primært skyldes uhensigtsmæssig hydrologi og tilgroning med vedplanter.
Områdets tidvis våde enge og rigkær er overvejende i moderat eller god tilstand. Skovnaturtyperne er generelt i god tilstand.[2]