Munkholm er en ca. 9,6 hektar stor ø i Isefjorden, der er landfast med Holbæk-siden med en dæmning, og med Hornsherred mod øst med Munkholmbroen der blev åbnet i 1952. Øen og vejforbindelsen adskiller Bramsnæs Bugt mod nord og Tempelkrogen, der er den sydligste del af Isefjorden, mod syd.
På Munkholm har der engang ligget et mindre kloster, mener man, hvor munkene har stået for færgefarten til Langtved i Hornsherred. Efter reformationen blev klosteret nedlagt og Munkholm blev først genopdyrket og beboet i 1800-tallet, hvor der blev bygget en ejendom på øen i 1828.
Forfatteren Achton Friis besøgte Munkholm i 1930’erne og talte med beboerne. Ejerens bedsteforældre var flyttet til øen i 1831. De opdyrkede øen og fik 12 tdr. land under plov – foruden 20 børn. Under opdyrkningen stødte man på adskillige teglsten og fliser i mange størrelser, bl.a. store munkesten. Man fandt også teglklædte gravpladser. Sandsynligvis har munkene haft et teglværk på øen. Familien drev fiskeri og landbrug indtil godsejeren ”tog jorden fra dem i 1912” (ophævede fæstekontrakten) og tilplantede den med birke- og egeskov.[1]
Da Munkholmbroen i 1952 blev indviet trak det mange besøgende til området, og har nok været medvirkende til, at Eriksholms ejer greveKaj Ahlefeldt-Laurvig i 1955 tilbød en frivillig fredning.[1]
