Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Hus med elementer, der kan spores til forskellige kulturer, herunder russisk og tysk, i Carambeí i det sydlige Brasilien. Byens befolkning stammer i stor udstrækning fra Holland.
Multikulturalisme er – i sin normative politiske betydning[bør uddybes] – en doktrin eller ideologi om, hvordan samfundet bør håndtere kulturel diversitet. Multikulturalismen siger altså ikke noget om hvorvidt eller i hvor høj grad samfundet bør acceptere immigration af mennesker med en anden kultur. Den svarer 'blot' på spørgsmålet "HVIS der i et samfund er kulturel diversitet, hvordan bør samfundet så håndtere den?". I modsætning til pluralisme, som kun fokuserer på individets rettigheder, er multikulturalisme også forbundet med grupperettigheder knyttet til individers kulturelle identitet og tilhørsforhold – eksempelvis retten til egne skoler med egne læseplaner etc. Multikulturalister fører således ikke kun en individuel rettighedspolitik, men derimod også en kollektiv identitetspolitik.
Begrebet multikulturalisme bruges ofte i modsætning til forestillinger om kulturelt hegemoni. Disse to begreber forekommer i debatter om integration som en vigtig modpol.[1]
Begrebet har gennem flere årtier været almindeligt i den anglo-amerikanske verden, men har først for alvor vundet indpas i det danske sprog i løbet af 1990’erne.
