Mogens Blom (født 1956[1]) er en dansk embedsmand og forfatter.
Han har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1996.[1]
Blom har skrevet flere romaner, hvor Dræbt af en vildfaren kugle var debut i 1983.
Året efter udgav han Aftenholdet og i 2009Naboerne fra Bagdad.[1]
I 2014 begyndte Blom udgivelsen af Maiken Tarp-serien med romanen Gidsel i Amman,
og i denne serie er endvidere udgivet Arven fra Basra (2016), Enken fra Kiev (2018) og Dobbeltspil i Odessa (2019).[1]
Bloms første roman, Dræbt af en vildfaren kugle, var i sin oprindelige form en begrænset udgivelse i 50 eksemplarer blandt venner.
Vennernes positive respons fik Blom til at kontakte et forlag,[3]
og den udkom i 1984 i En spændingsroman fra Vindrose, en bogserie med samfundskritiske romaner fra Norden fra forlæggeren Erik Vagn Jensens forlag Vindrose.
Året efter udkom Aftenholdet i samme serie.[2]
Over 20 år efter Bloms romandebut udkom i 2009 Naboerne fra Bagdad som foregår på Nørrebro og beskriver politiske forviklinger på Christiansborg, konflikter i de dansk-irakisk miljø og bandekrig.[2]
Hovedpersonen var en analytiker fra Forsvarets Efterretningstjeneste udlånt til Politiets Efterretningstjeneste.
Blom havde gået ned i 29 timers arbejde for at få romanen færdig.[3]
Bloms romanstil har tendes til regibemærkninger, hvor forfatterens erfaringer kommer til udtryk, — en
stil der har kaldt på en sammenligning med Leif Davidsen.[4]