Minnesota

Minnesota
Minnesotas delstatsflag Minnesotas delstatssegl
Flag Segl
Kælenavn: The North Star State
The Land of 10,000 Lakes
Gopher State
Kort over USA med Minnesota markeret
Kort over USA med Minnesota markeret
Land USA
HovedstadSaint Paul
Største byMinneapolis
ArealNr. 12
 • Total225.171 km2
 • Bredde400 km
 • Længde645 km
 • Landareal206.190 km²
 • Vandareal18.981 km²
 • Andel vand8,4 %
 • Breddegrad43°34'N til 49°23'N
 • Længdegrad89°34'W til 97°12'W
BefolkningNr. 21
 • Total 5.706.494 (2020)[1] Rediger på Wikidata
 • Befolknings­tæthed25,3 pr. km²
Topografi
 • Højeste punkt701
 • Middelhøjde365 meter
 • Laveste punkt183
Historie
 • Indtrådt i unionen11. maj 1858 (som nr. 32)
GuvernørTim Walz (DFL)
TidszoneCentral: UTC -6/-5
ISO 3166-kodeUS-MN
ForkortelserMN

Minnesota er en delstat, der ligger i det nordligste USA og grænser til Canada og delstaterne: Wisconsin, Iowa, South Dakota og North Dakota. Delstaten har omkring 5.706.494(2020)[1] indbyggere, og dens hovedstad er Saint Paul, mens Minneapolis er delstatens største by. Minnesota blev optaget som en delstat i USA den 11. maj 1858.

Historie

Navnet Minnesota stammer fra Dakota udtrykket Mni Sota Makoce og betyder "Landet hvor skyerne reflekteres i vandet". Området, som i dag udgør Minnesota, var oprindelig befolket af sioux- og chippewa-indianere. De første europæere, man med sikkerhed kender til i området, var franske pelsjægere og missionærer, som kom dertil i 1600-tallet. At de navngav området Minnesota antyder, at det på det tidspunkt var domineret af en siouxtalende urbefolkning. Ved slaget ved Kathio i 1750 besejrede chippewaindianerne siouxindianerne og erobrede området. Fra 1753 blev Minnesotas østlige del øst for Mississippi-floden styret af Storbritannien og blev i 1783 en del af USA. Den vestlige del af Minnesota blev også en del af USA ved Louisiana-købet i 1803. I 1820'erne begyndte indvandringen af nybyggere fra New England og senere fra Europa, særligt Skandinavien og Tyskland. I 1849 blev Minnesota et territorium og den 11. maj 1858 en delstat i USA.

Omkring år 1900 tog industrialiseringen fart, efter at store mængder jernmalm blev fundet, og en befolkningsvandring mod byerne begyndte. Landbrug var dog fortsat et dominerende erhverv. Under den store depression blev økonomien hårdt ramt, hvilket førte til lavere indtægter for bønder, afskedigelser af minearbejdere og uro på arbejdsmarkedet. Programmerne i New Deal skabte dog nogen forbedring. Efter 2. verdenskrig har industrialiseringen yderligere taget fart.

Politik

Parlamentet i Minnesota

Den lovgivende forsamling i Minnesota består af et tokammersystem med et Senat og et Repræsentanternes Hus. Delstatens guvernør, Tim Walz er medlem af Minnesota Democratic–Farmer–Labor Party.

I Senatet i Washington D.C. har Minnesota 2 demokratisk senatorer[2]

I Repræsentanternes Hus har staten 4 demokrater og 4 republikanere[3]

Minnesota har en i USA høj vælgerdeltagelse – ved præsidentvalget i 2004 stemte 77,2% af de stemmeberettigede.[4]

Geografi

Fra Voyageurs National Park

Minnesota er USA's næstnordligste delstat efter Alaska. Staten deler en vandgrænse på Lake Superior med Michigan og Wisconsin mod nordøst, på land grænser Minnesota til Wisconsin mod øst, til Iowa mod syd, North Dakota og South Dakota mod vest og de canadiske provinser Ontario og Manitoba mod nord. Med et areal på 225.365 km², eller ca. 2,25% af USA's samlede areal,[5] er Minnesota den 12. største delstat i landet, og er den næststørste af delstaterne i Midtvesten.[6]

Minnesota var i tidligere tider dækket af store gletsjere, som har efterladt sig mange indsøer og floder. Delstaten har flere store floder, som er vigtige som færdselårer. Den øvre del af floden Mississippi-floden ligger i delstaten, og landskabet består af bølgende sletteland, som ligger gennemsnitligt ca. 300 meter over havet. Minnesota er udpræget en landbrugsstat og har et indlandsklima med varme somre og kolde, nedbørsfattige vintre. Kulderekorden er -51 °C, målt i 1996, og varmerekorden på 45 °C blev målt 1917 og 1936. Gennemsnittet for den koldeste måned, januar, er -11,5 °C og for den varmeste, juli, 23 °C. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er 719 mm årligt.

Weisman Art Museum, Minneapolis

Statens kælenavn The Land of 10.000 Lakes, (landet med de 10.000 søer) er ingen overdrivelse, der er 11.482 søer over 10 acres i størrelse.[7] Minnesotas del af Lake Superior er den største og dybeste vandmasse i delstaten.[7] Minnesota har 6.564 naturlige vandløb, der tilsammen flyder over i alt ca. 110.000 km.[7] Mississippi-floden har sit udspring i Minnesota fra Lake Itasca og krydser grænsen til Iowa ca. 1.100 km efter.[7] Floden mødes undervejs af Minnesota River, St. Croix River, Chippewa River og et stort antal mindre vandløb i sydøst. Red River afvander den nordvestlige del af delstaten og udmunder i Hudson Bay i Canada. I alt er der ca. 10,6 mio. acres vandområder inden for Minnesotas grænser, det største areal blandt alle USA's delstater bortset fra Alaska.[8]

Minnesota har 87 amter og én nationalpark, Voyageurs National Park.

Større byer

Hovedstaden Saint Paul og delstatens største by Minneapolis ligger på hver sin side af Mississippifloden. Disse to byer danner sammen området kaldet Twin Cities. Andre større byer i delstaten er Duluth, St. Cloud, Mankato, Rochester og Bloomington.

Økonomi

Kort over Minnesota

Den gennemsnitlige indkomst i Minnesota var i 1999 30.743 USD, og gennemsnitligt havde hver husholdning en indkomst på 48.000 USD, hvilket var den ottendehøjeste i USA. Der er imidlertid store geografiske forskelle – de laveste indkomster findes i den nordvestlige del af delstaten.

En stor del af delstatens økonomi er stadig baseret på landbruget. I den nordlige del af Minnesota findes en del mine- og trævareindustri. I området Twin Cities findes de største virksomheder, bl.a. 3M og Northwest Airlines. I byen Rochester har bl.a. IBM en stor fabrik. USA's største indkøbscenter, Mall of America, ligger i Bloomington. Minnesota har både indkomstskat, moms og afgifter.


Demografi

Befolkningskoncentrationen i Minnesota

Fra at have færre end 6.100 indbyggere i 1850 voksede Minnesotas befolkning til over 1,75 mio. i 1900. I 2006 havde Minnesota en anslået befolkning på 5.167.101 med en tilvækstrate, som er gennemsnitlig for USA.[9]

Ophav

Mange af de tidlige tilflytterne kom fra Norden og delstaten har et stærkt nordisk islæt – det anslås, at 1,5 mio. personer i Minnesota nedstammer fra indvandrere fra Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Mere end 75% of Minnesotas indbyggere har vesteuropæisk ophav med tysk-amerikanere som den største gruppe (37,3%), norsk-amerikanere (17%), irsk-amerikanere (12,2%) og svensk-amerikanere (10%).[10] I 2004 var 6,1% af indbyggerne født i udlandet (gennemsnittet for hele USA var 12%).[10][11] Statens befolkning har indtil for nylig været relativt homogen.

Religion

Den største del af befolkningen er katolikker og protestanter. Inden for de seneste år er andre religioner kommet til Minnesota med indvandrere.

Sport

Lake Itasca

Professionelle hold i de højeste ligaer

Referencer

  1. ^ a b USA's folketælling fra 2020, hentet 20. marts 2022 (fra Wikidata).
  2. ^ senate.gov
  3. ^ house.gov
  4. ^ "United States Elections Project". Arkiveret fra originalen 19. april 2008. Hentet 2007-04-11.
  5. ^ "Facts and figures". infoplease.com. Hentet 2007-04-11.
  6. ^ "Land and Water Area of States, 2000". Information Please. 2006. Hentet 2007-04-11.
  7. ^ a b c d "Lakes, rivers & wetlands". MN Facts. Minnesota DNR. 2003. Hentet 2007-04-11.
  8. ^ Seely, Mark W. (2006). Minnesota Weather Almanac. Minnesota Historical Society press. ISBN 0-87351-554-4.
  9. ^ "National and state population estimates". Annual Population Estimates 2000 to 2006. US Census Bureau. 2006-12-22. Hentet 2007-04-11.
  10. ^ a b "Minnesota - Selected Social Characteristics". U.S. Census Bureau. 2004. Arkiveret fra originalen 11. februar 2020. Hentet 2007-04-11.
  11. ^ "National Selected Social Characteristics". U.S. Census Bureau. 2004. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2008. Hentet 2007-04-11.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

46°N 94°V / 46°N 94°V / 46; -94