Mildred Dresselhaus
Mildred Dresselhaus i 2012. 2012
Personlig information
Født	Mildred Spiewak 11. november 1930 Brooklyn, New York, USA
Død	20. februar 2017 (86 år) Mount Auburn Hospital, Massachusetts, USA
Gravsted	Mount Auburn Cemetery
Nationalitet	Amerikansk
Ægtefæller	Gene Dresselhaus, Frederick Reif
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Chicago (til 1958), Harvard Universitet, Hunter College, Cornell University, Radcliffe College med flere
Medlem af	National Academy of Engineering, National Academy of Sciences (fra 1985), American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, ingeniør
Fagområde	Nanoteknologi, anvendt fysik, fysik, elektroteknik
Faglig interesse	Nanoteknologi
Arbejdsgiver	Massachusetts Institute of Technology
Elever	Gregory Timp
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresdoktor ved Hong Kong Polytekniske Universitet, Harold Pender Award (2006), Dwight Nicholson Medal for Outreach (1999), Oersted-medaljen (2008), National Inventors Hall of Fame (2014) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mildred Spiewak Dresselhaus (født Mildred Spiewak 11. november 1930 i Brooklyn i New York, død 20. februar 2017 i Boston i Massachusetts^[1]) var en amerikansk fysiker, professor i fysik og elektroteknik ved Massachusetts Institute of Technology. Indenfor nanoteknologi blev hun kendt for sin forskning af grafit, fullerener og carbonnanorør.

Mildred Spiewak blev født af polske forældre, og voksede op i Bronx i New York City. Hun gik på Hunter College, hvor hun takket være sin fysiklærer, den senere nobelprismodtager Rosalyn Yalow, blev inspireret og motiveret til at videreudvikle sin interesse for naturvidenskab.^[1] Hun modtog sin PhD ved University of Chicago, hvor hun studerede under Enrico Fermi.^[2]

I Chicago hun begyndte at studere superledere, som emnet af hendes doktorafhandling omhandlede, arbejdet førte til mødet med en anden fysiker, Gene Dresselhaus, som hun giftede sig med i 1958.

To år efter begyndte de begge at arbejde ved Lincoln Laboratory ved MIT. Hun valgte en ny retning for sin forskning, magnetisk optik, men mens mange andre forskere undersøgte halvledere valgte hun grafit i stedet. Mange var skeptiske til hendes valg, men efter at have opdaget såkaldt pyrolytisk grafit, kunne hun kortlægge båndstrukturen for grafit meget tydeligere end hvad nogen tidligere havde kunnet.

Ægteparret Dresselhaus fik fire børn i tæt rækkefølge, som følge af dette begyndte hun på afdelingen for elektroteknik i stedet. To år senere blev hun den første ansatte kvindelige professor indenfor teknik på MIT. Hun blev chef for centeret for materialevidenskab (Centre for Materials Science and Engineering) i 1977 og professor i fysik i 1983.

Mildred Dresselhaus blev et forbillede for kvindelige forskere. Hun blev kaldt Queen of Carbon, og fik mange priser og udmærkelser for sin forskning. I 1990 fik hun National Medal of Science og i 2012 både Kavliprisen i nanoteknik og Enrico Fermi-prisen, sammen med Burton Richter.^[3]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mildred Dresselhaus

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.