Mihail Larsen (født 19. april 1947, død 13. oktober 2022[1]) var en dansk idehistoriker og professor i idéhistorie ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.
Larsen var studenterrådsformand ved Aarhus Universitet 1970-71, gennemførte Lic.phil. i idehistorie sammesteds i 1973, hvor han også siden blev lektor og institutbestyrer og derefter samme bestalling på RUC.
Larsen var medvirkende til professoropgøret på Aarhus Universitet i slutningen af 1960'erne, som han havde iagttaget årene før på Berkeley Universitet. På idehistoriefaget i Aarhus var Larsen stærkt medvirkende til at institutprofessoren Johannes Sløk flyttede sin stol tilbage til Det Teologiske Fakultet, efter at Larsen i 1969 udsendte et tresiders kritisk åbent brev til professoren.[2] Vi var optaget af "fagenes kritiske potentiale" udtalte Larsen,[3] som han siden fortrød.[4] På idehistoriefagets 1. del endte det med at kun Karl Marx var obligatorisk forfatter i pensum, dengang.[5]
Bibliografi
- Kritik af den kulturradikale pædagogik. Modtryk, Aarhus 1974.
- In tranquillo mors - in fluctu vita. Om uddannelserne på RUC. 40 teser om fagkritikken på RUC. RUC, 1980.
- sammen med Ole Thyssen: Den frie tanke: en grundbog i filosofi. Gyldendal, Kbh. 1981.
- Almendannelse er også et projekt: Bidrag til den faglige udvikling af humaniora på RUC. RUC, 1996.
- De fire dimensioner - essays om forskning, uddannelse og formidling. RUC, 2018.
Referencer
- ^ Mihail Larsen | Dødsannoncer i Danmark
- ^ Kjeld Holm: Mennesket er en misforståelse. Rosinante, Kbh. 2007, s. 85.
- ^ Interview med Mihail Larsen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/studenteroproeret-var-noedvendigt-men-fik-ogsaa-uheldige-konsekvenser
- ^ Mihail Larsen (2018): De fire dimensioner - essays om forskning, uddannelse og formidling. RUC.
- ^ Holm, ibid., s. 95.
