Han har spillet 18 landskampe og scoret 5 mål. Den foreløbig sidste var den 12. september 2007 mod Liechtenstein[1]
Pr 1.2.2016 adm. direktør for fodboldoverbygningen Randers FC. I 2018 trådte Michael Gravgaard tilbage som direktør, efter længere tids dårlige resultater og kritiserede trænerbeslutninger [1].
Michael Gravgaard har været igennem en personlig rekonstruktion, på grund af store fejlslagne investeringer[2]
Klubkarriere
Tidlige karriere
Han har tidligere i karrierens løb spillet for Spentrup IF, Randers Freja, Viborg FF og Hamburger SV. Gravgaard var tæt på af afslutte sin karriere, da han spillede i Randers Freja, fordi han ikke syntes, at det hårde arbejde bar frugt. Daværende Viborg FF-træner Søren Kusk kunne dog se potentialet og hentede ham til klubben i sommeren 2002 fra Randers. I sin debut scorede han mod FC København. Gravgaard spillede i Viborg FF hovedsageligt som centerforsvarer, men enkelte gange også som angriber.
Michael Gravgaard er kendt for sine hovedstød. Blandt FCK-fans fik han kælenavnet "Copenhagen Airforce", netop pga sin styrke ved luftdueller[4].
Michael Gravgaard har en signeret spillertrøje hængende på den belgiske sportsbar Fat Boys[5] i Bruxelles blot 100 meter fra Europaparlamentet. Her hænger hans trøje sammen med andre fra flere verdensstjerner.
FC Nantes
Den 6. juli2008 skrev han under på en 3-årig kontrakt med den franske Ligue 1-klub FC Nantes.[6] Gravgaard fik dog en vanskelig start i klubben, hvor han startede som anfører, men kort inde i sæsonen røg Gravgaard af holdet, og fik vanskeligt ved at tilkæmpe sig spilletid.