Mette Mayli Albæk (født i 1988) er en dansk journalist og forfatter. Hun er forlagschef for nonfiktion på Politikens Forlag. Hun har tidligere arbejde på DR og Jyllands-Posten. Som forfatter har hun udgivet Terroristen fra Nørrebro - Jagten på Omar el-Hussein (2019) med Louise Dalsgaard og Natascha Rée Mikkelsen og Spionchefen. Erindringer fra celle 18 fra oktober 2022 med Lars Findsen.[1] Spionchefen var årets mest solgte bog.
I 2023 blev hun først udnævnt til ny graverchef på Jyllands-Posten, og senere fik hun titel af chef for avisens største redaktion, samfundsredaktionen med indland, sport, kultur og undersøgende
journalistik. Hun fik samtidig plads i avisens nyoprettede nyhedsledelse, som udover hende bestod af gravergruppens chef Lars Nørgaard, politisk redaktør Thomas Funding, journalistisk chef Carsten Ellegaard og ledende redaktør Emilie Holt Vissing Christensen[2][3].
Hun har vundet en række journalistiske priser. I 2022 Amnestys Mediepris[4] for artikelserien Systemets Børn bragt i Jyllands-Posten. Modtog FUJ Formidlingspris[5] også i 2022 for samme serie.
I 2014 modtog Albæk Fjæsingprisen, Folketingets Presseloges journalistiske pris, for interviewet
"DF: Syriske flygtninge kan også godt sendes til Kenya"[6] med Martin Henriksen.[7] For Terroristen fra Nørrebro fik Albæk FUJ Metodepris i 2019 sammen med sine medforfattere.[8]