Det var kulminationen på den ottende udgave af Europa Cuppen siden etableringen af Europas fineste turnering for klubhold i 1955. Det var anden gang at Milan var nået frem til finalen, hvor de i 1958 tabte til Real Madrid . For Benfica var det tredje år i træk de nået frem til finalen, hvoraf de to første blev vundet.[2]
Eusébio bragte efter 19 minutter Benfica foran 1-0. Men da der var spillet knap en halv time af 2. halvleg udlignede José Altafini for italienerne. 11 minutter senere var Altafini igen på pletten, da han bragte Milan foran 2-1. Dette blev også kampens resultat, og Milan kunne løfte pokalen for første gang.