Mawlid (arabisk: مَولِد النَّبِي mawlidu n-nabiyyi, dansk: ~ Profetens fødsel, nogen gange anvendes blot den korte form مولد som udtales mawlid, mevlid, mevlit, mulud på forskellige arabiske dialekter. Formerne Ma’uled al-nabi, Mawlid an-Nabi eller Milad al-Nabi findes også) er den muslimske afholdelse af Muhammeds fødselsdag, som ofte fejres på den 12. dag i Rabi 'al-Awwal, den tredje måned i islamiske kalender.[1]
I den muslimske verden, støtter de fleste lærde afholdelsen af Mawlid. De mener at fejringen af Mawlid er nødvendig eller tilladt i islam, og ser det som et prisværdigt begivenhed og positiv udvikling,[2][3], mens trosretninger som Wahabisme/SalafismeDeobandi og Ahmadiyya misbilliger fejringen og forbyder festen.
Det er ikke kun profeten Muhammeds mawlid der er tale om, men også andre profeter såsom Adam (fejres hver fredag) og Jesus.[kilde mangler]
I nogle lande, såsom Egypten og Sudan, benyttes ordet Mawlid også som en fællesbetegnelse for fejringen lokale Sufihelgeners fødselsdage og ikke kun begrænset til fejringen af Muhammeds fødsel.[4]
Shiamuslimer og nogle sunnimuslimer fejrer Mawlid med store processioner, hjemme og moskéerne bliver dekoreret; velgørenhed og mad uddeles til fattige; historier om profeten Muhammads liv bliver fortalt af lærde muslimer og børn reciterer af digte.[5][6][7] Mindre suni-sekter som Hizb ut-Tahrir insisterer på at fejringen af Mawlid er bid'ah og dermed automatisk ulovligt.